Udviklingen i kunstig intelligens har i de sidste par år ændret den måde, man arbejder med søgeordsannoncering. Maskiner kan forudse trends og sammenhænge ud fra historisk data og foretage automatiserede beslutninger uden menneskelig indblanding. Også Google har sat alle skyts ind på machine learning, hvilket har skabt store forbedringer af den automatiserede budgivning. Smart bidding bruger en unik kombination af signaler fra brugerens adfærd til at sætte det rette bud i auktionsøjeblikket, og har dermed åbnet døren for en simplere kontostruktur. Vi bevæger os således væk fra en manuel og håndteringstung kontostruktur med målrettede kampagner og annoncegrupper, mod en mere automatiseret og simplere en af slagsen.
Som følge af denne udvikling, udkom Google i starten af 2021 med et sæt af opdaterede best practices til den moderne search kontostruktur. Tech-giganten opfordrer endnu engang den search-ansvarlige til at gentænke den måde, man arbejder med struktur og kontoopsætning. Med et løfte om reduceret spildtid, mere effektivitet og bedre resultater, fremlagde Google fire overordnede principper, som vi i denne artikel vil dykke ned i.
Den gode brugeroplevelse er et centralt omdrejningspunkt for de fleste forretninger med et digitalt fodspor. Den giver nemlig gode konverteringsrater, tilbagevendende brugere, den udgør et centralt element i din brandværdi og meget mere. Og i løbet af sommeren 2021 bør det også blive en central del af din SEO-strategi. Her introducerer Google nemlig “Core Web Vitals”, som bliver en del af deres rankingfaktorer. Kort fortalt afgør Core Web Vitals gennem en række parametre, hvor god en oplevelse det er for brugerne at besøge dit site. De kigger blandt andet på hastighed, interaktivitet og visuel stabilitet.
Hvor Google tidligere primært har kigget på mobilresponsiveness, safe-browsing, https og no intrusives når vi har snakket brugeroplevelse, tildeles vi nu et sæt konkrete og målbare parametre, som vi kan optimere på. Disse er endda allerede blevet en integreret del af Google Search Console under “Vigtige Netstatistikker”, så der er ingen undskyldning for ikke at gøre det til en del af din optimeringsproces allerede i dag.
Det er de færreste, som efterhånden ikke har hørt om, hvordan computerspil er blevet løftet ud af kælderen og næsten ind i mainstreamen med millioner af seere verden over. Hvad enten det er superstjernerne fra Astralis, som vinder turneringer i hele verdenen, stadions i Kina fyldt med fans eller streamere med millioner af seere så har computerspil fået spalteplads i de danske medier.
Men medmindre man interesserer sig for denne verden eller har børn, der viser sig umulige at holde væk fra skærmen, så kan det være svært at forstå computerspil som andet end en digital tidsrøver og dermed forstå hvordan denne favre nye verden kan have relevans for din marketingsstrategi.
Og med et evigt forandrende mediebillede hvor forbrugernes vaner bliver mere og mere digitale så er det interessant at tale om computerspil og de forskellige kontekster det indgår i når vi taler marketing. Derfor vil vi i denne blogpost berøre de to overordnede genrer indenfor computerspil – gaming og esport – samt hvordan de netop kan indgå i en din marketingsstrategi.
Langsomt men sikkert nærmer vi os 2021 – og for langt de fleste virksomheder betyder det normalt også starten på budgetprocesser, generel planlægning af det kommende år og vurdering af nye tiltag. Men har du husket at stoppe op og systematisk evalueret på, hvad det meget specielle år 2020 har gjort for din måde at drive forretning på?
Som annoncør må man forvente, at forbrugerne fremadrettet prioriterer hårdere og sandsynligvis også reducerer deres forbrug. Forbrugsmønstre og kunderejser ændres allerede, ligesom nye og ændrede mediavaner bør påvirke enhver marketingplan. Alt dette sker lige nu og over de kommende måneder, og der er brug for sparring og rådgivning som aldrig før. Nedenfor beskriver jeg en række elementer, som man med rette kan og skal forvente af sit mediabureau – også i recessionstid.
Indtjeningsevnen og kapitalberedskabet er egentlig højt blandt mediabureauerne, men ikke desto mindre rammer sparekniven alligevel mange af bureauerne. Det behøver der for så vidt ikke at være noget galt i, så længe fagligheden og objektiviteten er upåvirket. Men desværre ser vi, at klassiske ydelser hos mediabureauet presses af økonomien. Nedenfor eksemplificeres dette ved tre klassiske dyder i form af forhandling af priser, i mediaallokeringen og i den strategiske rådgivning.
Lad os starte med noget så simpelt som at skaffe annoncørerne de bedste priser. Det er en helt fundamental dyd hos mediabureauerne. Den manglende annonceomsætning påvirker mange mediegrupper, og lige nu er mediapriserne historisk lave, og du skal som annoncør kunne forvente, at dit mediabureau forhandler lavere priser nu, uden hensyn til at lavere mediaomsætning påvirker bureauets egen forretning.
Det er blevet billigere at ramme langt de fleste målgrupper, men det er ikke uvæsentligt om de billigere eksponeringer præsenteres som en mulighed for 1) at købe samme kampagne billigere, eller om man 2) for samme budget nu kan få flere eksponeringer. Alt for ofte oplever vi, at kun sidstnævnte mulighed præsenteres, typisk som ekstra kampagneforstærkning. Men faktum er, at rabatten også kan sænke prisen på den planlagte kampagne. Bevares, der kan være indgået rammeaftaler, årsaftaler eller andet, som på papiret kan binde omsætning til perioder, men vil man hellere spare midler eller gemme til senere, er det mediabureauets opgave at reforhandle rammeaftaler. Som mediabureau må vi aldrig undlade at forfølge de bedste priser – også selvom det faktisk kan påvirke mediavolumen og den deraf følgende forretning negativt for bureauerne.
Noget andet er mediaallokeringen. Det er en gammelkendt nyhed, at indtægtsstrømmene er vidt forskelige fra medie til medie, og hos Orchestra har vi i mange år påtalt en tydelig overallokering til f.eks. forskellige digitale platforme, hvor indtægtstrømmene ifølge en række undersøgelser i bedste fald kan betegnes som uklare. Der kan ganske givet være gode grunde til at øge sit spend på programmatiske indkøb, men omvendt har der aldrig været så svære datamuligheder som lige nu. Og for alt i verden må mediaallokeringen ikke handle om bureauets økonomi og indtægtsstrømme, som vitterlig er meget forskellig fra kanal til kanal. Det er i øjeblikket vigtigere end nogensinde, at gennemsigtigheden er høj, og at den strategiske allokering af marketingmidler hviler på objektiv rådgivning.
Sidst men ikke mindst er det også nu, at den gode strategi kan skabe varige konkurrencemæssige fordele for annoncørerne – måske endda være forskellen på liv og død. Midt i en mulig sparerunde hos bureauerne, hvor den daglige kontakt måske ikke engang tager telefonen, er der brug for at udfordre det bestående. Ændrede mønstre i mediaforbrug, nye prismæssige og attraktive mediamuligheder, ændrede forbrugsmønstre og ikke mindst en sommer som helt sikkert ikke vil ligne alle tidligere somre er alt sammen eksempler, som gør det nødvendigt at retænke strategierne og planerne. For alt i verden må et pres på interne ressourcer ikke i overført betydning skabe en kø ved kopimaskinen, hvor tidligere medieplaner blot kopieres og gentages ukritisk.
Kan en recessionstid presse den objektive rådgivning? Men er alt dette ikke bare logik for burhøns og klassiske mediabureau-dyder? Jo, det burde det egentlig være. Her skal man blot huske på, at den fundamentale forretningsmodel hos mediabureauerne traditionelt afhænger af mediavolumen. Det handler om de %-fees som annoncørerne betaler, og det handler i særdelseshed om de indkøbsrelaterede indtægtsstrømme fra mediasiden. Den samlede annonceomsætning via mediabureauerne er år til dato nede med 17% svarende til svimlende 290 mio. kr., og det siger derfor sig selv, at mange bureauer med en volumenafhængig forretningsmodel påvirkes kraftigt lige nu.
I sidste ende påhviler der selvsagt annoncørerne et ansvar i dette. Det starter med transparens og forståelse for dit mediabureaus forretningsmodel, og det slutter med det kritiske behov for den holistiske og uvildige rådgivning.
Transparens er vigtigere end nogensinde grundet corona – men recession er potentielt en trussel mod både transparens og kvaliteten af rådgivningen.
Når du tilmelder dig til Orchestras nyhedsbrev, giver du os samtykke til at sende dig e-mails med nyheder om medieverdenen, blogposts og arrangementer, vi afholder. Du kan til enhver tid trække din nyhedsbrevstilmelding tilbage.
Du kan i vores persondatapolitik læse mere om hvordan vi behandler dine personoplysninger, samt hvilke rettigheder du har.
