Content Lead

Content Lead – til vores kontor i København

Er du en kreativ ildsjæl med et strategisk mindset og erfaring inden for contentproduktion og aktivering? Kan du lede kreative projekter fra idé til eksekvering og sikre, at kunderne får maksimal værdi af deres marketingindsatser? Så er det måske dig, vi søger!

Om stillingen

Som Content Lead hos Orchestra får du en central rolle i udviklingen og eksekveringen af kreative content-løsninger og indholdsstrategier. Din opgave bliver at rådgive om, udvikle og aktivere indhold, der engagerer kundernes målgrupper, og som er tilpasset de enkelte medieplaceringer. Du kommer til at arbejde med alt fra at projektere og producere visuelt kampagnemateriale til at udvikle strategier for aktivering af indhold, herunder influencer marketing. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for kunderne, hvor du omsætter deres mål til kreative løsninger.
Dine ansvarsområder
  • Udarbejdelse af indholdsstrategier skræddersyet til kundernes behov og målgrupper.
  • Udvikling og projektledelse af kreative indholdsløsninger på tværs af kanaler med fokus på effekt.
  • Koordinering og produktion af visuelt indhold som billeder og video, der lever op til platformenes krav og kundernes mål – fokus er primært på indhold til digitale og sociale medier, men ikke begrænset hertil.
  • Rådgivning og sparring med kunder om udvikling af kreativt indhold og aktivering heraf.
  • Identifikation af trends og tendenser inden for content marketing og aktiv introduktion af nye idéer.
  • Bidrag til udviklingen af Orchestras rådgivningstjenester inden for content activation.

Din profil

Vi søger en person, der kombinerer kreativitet med strategisk forståelse og har en skarp æstetisk sans. Du tænker nyt og kan udfordre vores kunder med innovative løsninger, samtidig med at du holder dig inden for budgetter og rammer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra bureauverdenen (gerne 2-3 år).
  • Har stærke kompetencer inden for udvikling af indhold og strategier på tværs af platforme.
  • Har erfaring med projektledelse og kan tage ejerskab fra idé til eksekvering.
  • Har kendskab til influencer marketing og samarbejde med kreatører.
  • Følger de nyeste trends inden for sociale medier og digital marketing.
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner samt en proaktiv tilgang til problemløsning.
  • Har erfaring med værktøjer som Adobe Photoshop, InDesign, Final Cut Pro, Canva og Zuuvi.

Vi tilbyder
  • En spændende stilling med stort ansvar og mulighed for at forme Orchestras fremtidige content-område.
  • En alsidig hverdag, hvor du arbejder med nogle af Danmarks største brands.
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for udvikling og læring fra dygtige kollegaer.
  • Mulighed for at spille en nøglerolle i udviklingen af vores rådgivningstjenester.

Om Orchestra

Orchestra er et danskbaseret mediebureau bestående af meget erfarne kræfter. Vi har fokus på rådgivning af danske kunder, og er siden lanceringen i starten af 2013 vokset til 63 ansatte, der betjener brands som Norlys, Trygfonden, Tivoli, Unibet og HK fra vores kontorer i København og Aarhus. Orchestra består af dygtige rådgivere og generalister, samt en lang række specialistenheder, der bl.a. dækker områder som paid social, programmatic, content, data & insights, ad-tech m.fl.

Vi har nogle af de mest tilfredse kunder i branchen, hvilket er det allervigtigste succeskriterie hos os. Transparens er grundstenen i vores forretning, som gør det muligt at sætte fagligheden i højsædet. Vi bestræber os på at være den foretrukne partner – ikke bare for vores kunder, men også for vores medarbejdere. Vi er derfor også stolte af vores kultur og arbejdsmiljø, hvor der er plads til et balanceret arbejdsliv og forskellige ambitionsniveauer. Vi har mange sociale arrangementer, kundearrangementer, fester, ture mm. for at styrke både faglighed og sammenhold.
Spørgsmål eller ansøgning

Er ovenstående noget for dig, så send en ansøgning med CV til vores HR Chef Mette Frimann på mf@orchestra.dk. Vi afholder løbende samtaler og aftaler evt. startdato med den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen eller har behov for et uformelt kaffe-møde, er du velkommen til at kontakte Digital Director & Partner, Line Luna Hasselsteen på llh@orchestra.dk

Se vores ledige stillinger og andre karrieremuligheder.​