Web analytics Specialist

I Orchestra søger vi, til snarlig ansættelse, en dygtig Web Analytics Specialist, der brænder for at optimere vores kunders brug af adfærdsdata. Er du detaljeorienteret og stabil, kan du læse datasæt og omsætte dem til forståelige og brugbare indsigter, og er du bare generelt glad for at dele din viden, så er det måske dig, vi mangler.

Dine opgave som Web Analytics Specialist:

Din opgave bliver, at tage ansvar for dine kunders dataopsamling og -brug, og sikre, at deres data er tilgængelige, effektive og brugbare. Du arbejder ud fra mantraet om, at vi ikke skal have flere data, vi skal have bedre data, og du er klar til udforske og udfordre kundernes databehov i den retning.

 

Du får din egen kundeportefølje, med ansvar for optimering, analyse, handlingsplaner og rådgivning. Du vil være bindeled til vores digitale rådgivere i mediebureauet, og sammen med resten af dine kollegaer i Performance-teamet, at forme Orchestras fremtidige produktkatalog og rådgivningskompetencer inden for området.

 

Du vil komme til at arbejde både strategisk, taktisk og praktisk i værktøjer som Google Analytics, Google Tag Manager, Google Optimize, Visual Website Optimizer, Hotjar, Mouseflow mv., og vi forventer at du forstår at balancere behovet for data med den medfølgende kompleksitet. Datastrategier lægges i tæt samarbejde med dine kollegaer på bureauet, så dit fantastiske arbejde til enhver tid støtter op om deres arbejde, men du får masser af indflydelse på, hvordan de indeholder. Du er eksperten.

Vores forventninger til dig som Web Analytics Specialist:

  • Du har minimum 3 års erfaring som med implementering og brug af Google Analytics, har arbejdet lidt med Google Analytics 4 (GA4/Web+Apps), og styrer med sikker hånd containere, tags og triggers i Google Tag Manager.
  • Du går altid til opgaver med en forventning om, at gøre det smartere og bedre end sidst.
  • Du er datadrevet, det er ikke kun noget, du blot siger, du er.
  • Du tager ansvar for dine leverancer, og er proaktiv når der opstår problemer og muligheder.
  • Du interesserer dig for at udvikle branchen, at udfordre det gængse, og ikke blot være en følger.
  • Du er driftssikker og leveringsstabil.
  • Du trives i et univers, hvor vi hele tiden spiller hinanden endnu bedre, og du sidder ikke og holder på vigtig viden og indsigt, for at hytte dit eget skind.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • En åben og transparent arbejdsplads.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi hylder initiativ, og fejl er noget, vi deler og lærer af.
  • Faglig og personlig udvikling fra øverste hylde.
  • Tætte relationer til vores kunder, som bliver hængende i mange år, fordi vi ser verden fra deres perspektiv.
  • En varieret hverdag, som du kan være med til at sætte dit præg på.
  • Et job i et bureau i rivende udvikling

 

Om Orchestra

Orchestra er et danskbaseret mediebureau bestående af meget erfarne kræfter. Vi har fokus på rådgivning af danske kunder, og er siden lanceringen i starten af 2013 vokset til mere end 50 ansatte, der betjener brands som Norlys, Trygfonden, Tivoli, Hi3G, Unibet og HK.

Vi har nogle af de mest tilfredse kunder i branchen, hvilket er det allervigtigste succeskriterium hos os. Transparens er grundstenen i vores forretning, som gør det muligt at sætte fagligheden i højsædet. Vi bestræber os på at være den foretrukne partner – ikke bare for vores kunder, men også for vores medarbejdere.

SPØRGSMÅL og ansøgning

Michael Bach Kjeldsen Elkjær

Performance Director

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Performance Director Michael Bach Elkjær på mk@orchestra.dk. 

Er ovenstående noget for dig, så send en ansøgning med CV til vores HR Chef Mette Frimann, på mf@orchestra.dk. Vedhæft gerne portfolio og cases på arbejde, du har lavet.

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så har du fundet denne stilling interessant, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Spørgsmål og ansøgning

Michael Bach Kjeldsen Elkjær

Performance Director

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Performance Director Michael Bach Elkjær på mk@orchestra.dk.

Er ovenstående noget for dig, så send en ansøgning med CV til vores HR Chef Mette Frimann, på mf@orchestra.dk. Vedhæft gerne portfolio og cases på arbejde, du har lavet.

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så har du fundet denne stilling interessant, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!