Øget efterspørgsel får Orchestra til at åbne en ny afdeling, der skal fokusere på at hjælpe kunder med performance marketing – både på kundernes egne platforme, men også MarTech og mere klassiske performance marketing discipliner er på listen.
Som ansvarlig for opgaven har bureauet hentet en gammel kending, Jesper Fuglsang, fra en stilling som CEO fra digitalt bureau.
Med lanceringen af performance som selvstændig disciplin ønsker Orchestra at tage et endnu større digitalt forretningsmæssigt ansvar for kunderne, og på mange måder ligger dette tiltag derfor i helt naturlig forlængelse af Orchestras værdimæssige positionering tæt opad transparens og etiske ønske om at rådgive om, hvad der bedst for kunderne.
Optimering og deling af viden om effekter i et bredere perspektiv, vil fremadrettet være nødvendigt for at skabe reel mereffekt i alle led. Ønsket er derfor fortsat at tale og forstå digitale metrikker, men ambitionen fremad er i højere grad at arbejde med sammenhængen imellem forretnings-, marketing- og digitale mål således, at bureauet er mere retningsbestemte i rådgivningen om digitale aktiviteter.
Direktør og partner Kim Andreasen fra Orchestra udtaler i den forbindelse:
Den 100% transparente model vi arbejder efter, gør vi kan have nogle meget tætte og ærlige dialoger med vores kunder. Her kan vi se at der er mange opgaver vi potentielt kan hjælpe med på annoncørernes egne platforme. Det vil vi gerne kunne byde mere ind på. Vi tror på vi kan hjælpe både med de helt simple tekniske opgaver og de større projekter.
Til at lede forretningsområdet har Orchestra ansat Jesper Fuglsang som Business Development Director. Jesper Fuglsang har tidligere arbejdet en del år i mediabureaubranchen og kommer senest fra en rolle som CEO fra det svenske digitalbureau Resultify, hvor han har haft ansvaret for den samlede forretning med mere end 50 personer i stald.
Jesper Fuglsang udtaler:
“Jeg ser virkelig frem til at udvikle nogle nye digitale kompetencer og arbejdsprocesser i Orchestra sammen med mine nye dygtige kollegaer. Vi skal have fokus på iterative optimeringsprocesser, teknisk implementering og generelt forstå en større del af consumer journey i kundernes egne organiske universer. Jeg glæder mig ekstremt meget til udfordringen!”
Kim Andreasen fortsætter:
“Performance er et lidt slidt begreb og vi oplever at mange kunder har fået tudet ørerne fulde med, hvor kompliceret og tidskrævende en opgave det er. Her har vi en lidt mere pragmatisk tilgang fra vores bestående forretning, som vi tror på med fordel kan anvendes indenfor dette felt også – og her er jeg overbevist om at Jesper er den helt rigtige person til opgaven.”.
For yderligere information kontakt Kim Andreasen på tlf. 24 60 23 67 eller ka@orchestra.dk