Orchestra er grundlagt i samspil med danske annoncører som et uafhængigt alternativ til de traditionelle mediebureauer, og efter 10 års ubrudt vækstrejse i København, er man nu klar til at prøve konceptet af for alvor vest for Storebælt, når man åbner kontor i Aarhus ultimo 2023.
Andre mediebureauer har åbnet og lukket igen i Aarhus, men adm. direktør John Herup mener, at udgangspunktet er helt anderledes for Orchestra.
”Vi mener oprigtigt, at vi er de eneste af vores slags på markedet. Da vi åbnede for 10 år siden, stillede en del spørgsmål om, hvorvidt der var brug for en ’Robin Hood’, der med en helt anden forretningsmotor og en ambition om at forandre bureauverden. I dag er vi 65 dedikerede medarbejdere og servicerer efterhånden over 100 annoncører, og vi har parallelt med at rydde op i vores branche, evnet at skabe en rigtig sund forretning.”
Orchestra servicerer allerede en stribe annoncører i Vestdanmark såsom SydInvest, Sydbank, Sunset Boulevard og Norlys, og der er et fortsat uforløst potentiale ved en mere lokal forankring, lyder vurderingen.
”Vi kan se at mange fortsat ikke kender til Orchestra, især i vest, og jeg håber, at vi også her kan fortælle vores særegne historie: Orchestra er medie-branchens andelsbevægelse. Vi er gået sammen med vores kunder om at skabe et alternativ til de traditionelle mediebureauer – et indkøbsfællesskab – hvor vi deler fortjenesten,” fortæller John Herup.
Annoncørerne får del i overskuddet
“Siden starten og frem til nu har vi delt knap 20 mio. kroner med vores kunder i overskudsdelingen. Det er vi faktisk ret stolte af. Og selvom andre begynder at tale ‘transparens’, er vi de eneste, hvor det gennemsyrer alt. Med en forretningsmodel som vores, har vi ikke en økonomisk interesse i bestemte løsninger. Vi er fri til at tænke og vores anbefalinger er fri for bagtanke.”
For yderligere information kontakt:
Adm. dir. John Herup, Orchestra: tlf. 30 11 68 20 / jh@orchestra.dk