Orchestra
Orchestra

Pressemeddelelse: AJ Produkter vælger Orchestra som nyt mediebureau

Kim Andreasen
Kim Andreasen
Direktør & Senior Partner

Efter en bureaupitch har AJ Produkter valgt Orchestra som nyt mediebureau i Danmark. Aftalen omfatter medieindkøb, strategisk rådgivning og optimering af digitale platforme.

AJ Produkter leverer kontormøbler, lagerinventar og industriudstyr og har eksisteret i Danmark siden 1989.

Orchestras principper om transparens og ordentlighed har, ifølge Marketingchef i AJ Produkter Thomas Kruse-Theil, været en vigtig faktor i valget af netop Orchestra som mediebureau. Thomas Kruse-Theil udtaler: ”Det er en stor udfordring at navigere i et konstant foranderligt medielandskab. Det kræver både indsigt og et tårnhøjt kompetenceniveau. Men endnu vigtigere kræver det et fintunet kompas – både etisk og strategisk – og jeg føler, at vi i Orchestra har fundet en samarbejdspartner, der tør og evner at sætte barren højt på begge parametre – præcis som vi selv gør hver eneste dag.”

De høje etiske og strategiske ambitioner kombineret med en kompetent rådgivning, der går på tværs af fagligheder og områder, er fundamentet for et godt samarbejde. Men dertil lægger AJ Produkter også vægt på bæredygtighed, og Thomas Kruse-Theil fortsætter: ”Vi har hos AJ Produkter et stort fokus på bæredygtighed. Det fokus skal også afspejles i marketingindsatsen og her tror vi på, at Orchestra er den rigtige partner til at hjælpe os med dette.”

Kim Andreasen, Senior Partner i Orchestra, er naturligvis glad og stolt over valget af Orchestra: ”Det er efterhånden ikke en nyhed, at transparens og ordentlighed er en hjertesag hos Orchestra. Vi er rigtig glade for, at AJ Produkter kan se værdien i dette. Vi har samtidig en ambition om at tage mere ansvar for vores kunders forretning, og på en BtB-fokuseret kunde som AJ Produkter, får vi mulighed for netop at tage ansvar og arbejde holistisk. Det gælder både i forhold til at se på hele paletten, men også samtidig at arbejde tæt sammen med AJ Produkter på at gøre marketingindsatsen mere bæredygtig.”

Samarbejdet er allerede påbegyndt pr. 1. januar 2023.

For yderligere information kontakt:
Direktør & Senior Partner Kim Andreasen, Orchestra: tlf. 24 60 23 67ka@orchestra.dk
Marketingchef Thomas Kruse-Theil, AJ Produkter: tlf. 27 15 51 27thomas.kruse@ajprodukter.dk

Danskernes forbrugeradfærd 2023
Etik og ansvarlighed i mediaindkøbet