Rådet for sikker trafik + Trygfonden:

Kør bil, når du kører bil

0 %

Af de unge mænd taler om kampagnen

0 %

Vil sige noget til jævnaldrene ved uopmærksom kørsel

0 %

Reflekterer over budskabet

0 %

Siger de er mere motiveret til at holde fokus i trafikken

Baggrund

De 17-24-årige er overrepræsenteret i trafikulykker og er derfor særligt udsatte. Rådet For Sikker Trafik er trængt igennem med budskabet om trafiksikkerhed til en ung målgruppe, der ser sig selv som uovervindelig og slet ikke ’i markedet’ for trafikulykker. Kampagnen har fået de unge til at tale sammen om emnet og kom på den måde ind bag uovervindelighedsbarrieren og fik påvirket deres holdning og adfærd.
 

Målsætning

At få unge til at passe bedre på sig selv og hinanden i trafikken og på den måde sænke antallet af alvorlige ulykker.
 

Målgruppe

17-24-årige. Størst fokus på mænd, da det oftest er dem, der kører galt.
 

Mediestrategi

Målet var at få målgruppen til at interagere med kampagnens forskellige elementer for at skabe den nødvendige refleksion og i sidste ende adfærdspåvirkning.Rådet For Sikker Trafik foretog 60 dybdeinterviews med unge i risikogruppen, som gav mange brugbare og vigtige indsigter om målgruppen. Som supplement til de kvalitative studier tager Rådet For Sikker Trafik løbende pulsen på de unges holdning og adfærd i trafikken gennem kvantitative spørgeskemaer, der også har bidraget med flere indsigter. Indsigterne er blevet brugt i udarbejdelsen af det kreative samt i medieplanen.
Allerhelst ville vi have de unge til at tale sammen, da dialog øger sandsynligheden for, at den enkelte tør sige fra over for jævnaldrende i trafikken. Derfor har vi prioriteret medier, der giver mulighed for dialog (enten fysisk eller digitalt) og skræddersyet en medieplan, hvor vi er til stede i de unges egne fora (se bilag).Kampagnen blev lanceret i efterårsferien, hvor målgruppen typisk har skruet op for deres medieforbrug. Desuden var den lagt op ad DR3’s dokuserie Frigear om ungdom, fællesskaber og bilkultur for også at udnytte den som en samtalestarter.

Resultater

Kampagnen gav følgende resultater:
  • 52 % af de unge mænd, der kan huske at have set kampagnen, har efterfølgende talt med andre om den.
  • 80 % svarer, at filmen har fået dem til at tænke over, at deres valg i trafikken kan have betydning for deres og andres fremtid.
  • 75 % er blevet motiveret til at sige noget, hvis de kører med en jævnaldrende, der kører bil og er uopmærksom.
  • 84 % af dem, der har set filmen, siger, at de er blevet motiveret til at være fokuseret i trafikken.
  • 7 ud af 10 fandt filmen relevant for dem selv.
  • 9 ud af 10 fandt den relevant for andre unge.


Kampagnen fik en virkelig flot evaluering (Epinion 2020). Målgruppen kunne huske kampagnen og endnu vigtigere, så talte de med andre om den og fandt den relevant.

Vil du vide mere?

Jarl Joachim Sloth
Director
(+45) 28 68 19 41
jjs@orchestra.dk