Orchestra lancerer ”Clarity” og giver alle kunder fri adgang til effektmåling med ny banebrydende model for ’ægte’ digital attribuering.
Orchestra er mediebureauet, der gerne vil gøre mediebureau-branchen mere transparent. Af samme grund lancerer bureauet nu Clarity – Orchestra-fællesskabets egen banebrydende model for ’ægte’ digital attribuering. Dermed giver bureauet alle kunder – store som små – fri adgang til holistisk effektmåling af deres marketing investering.
Clarity betyder helt praktisk, at kunderne – uden merpris – bedre kan gennemskue, hvad de får for deres penge på tværs af platforme og hvordan de eventuelt kan optimere deres investering.
Clarity er banebrydende, fordi man nu, ved hjælp af økonometri og kunstig intelligens, kan tilbyde alle kunder et væsentligt klarere billede af, hvilken effekt deres digitale markedsføring egentlig kan krediteres for. Clarity er et holistisk system, som ser på tværs af alle digitale kampagneaktiviteter og samtidigt medtager effekter af både alle andre mediakanaler som fx TV samt indirekte effekter fra makrovariable som forbrugertillid og vejrforhold. Systemet er således et kærkomment alternativ til de traditionelle digitale effektmålings-metoder, da disse aldrig har været retvisende i deres attribuering af effekt fra den digitale markedsføring – og som qua ny lovgivning nærmer sig deres udløbsdato.
Kim Andreasen, Direktør & Senior Partner i Orchestra udtaler:
”Der er alt for mange, der holder fast i fortiden. Vi må erkende at lovgiverne ikke ønsker at cookieteknologien skal være et centralt punkt i hverken effektmåling eller målretning. Derfor er det vores opgave at udvikle løsninger, der ikke bare udnytter hullerne i en svær lovgivning, men sætter en ny standard, og som imødekommer både teknologi og lovgivning.”
Clarity er med andre ord et nyt attribuerings- og effektmålingssetup, som er:
– Uafhængig af cookies
– GDPR compliant
– Holistisk
– Matematisk baseret
– Uden merpris for kunder i indkøbsfællesskabet
Kim Andreasen, Direktør & Senior Partner i Orchestra fortsætter:
“Vi er ekstremt stolte over at kunne tilbyde ‘Clarity’ til vores kunder. Vi tror på at muligheden for at kunne måle effekt på en transparent, holistisk måde, er en helt central del af samarbejdet. Når vi gør produktet tilgængeligt uden meromkostninger, skyldes det, at vi gerne vil være med til at sætte en standard for fremtiden. Dette bør være måden man måler effekt på – uanset budgetstørrelse. Derfor bør udgiften til målingen ikke være en stopklods”.
Til udviklingen af Clarity har Orhestra valgt at samarbejde med de uafhængige eksperter fra Predictify, der tilfører modelleringsarbejdet teknisk ekspertise og værdifuld erfaring. Udviklingen af Clarity er finansieret af Orchestras indkøbsfællesskab, til glæde for indkøbsfællesskabet – og modellen er foreløbig testet på et udvalg af Orchestra’s kunder. Clarity er således skabt i samspil med Orchestras kunder, og er endnu et modspil til en branche, hvor effektmåling koster ekstra og kun indgår i rådgivningen af de få.
Kim Olesen, General Manager Kindred/Unibet udtaler:
“Hos Kindred/Unibet er vi overbeviste om, at vi med ‘CLARITY’ kan opnå bedre resultater for vores medieindkøb. Vi tror også det yderligere vil kvalificere og effektivisere samarbejdet med vores mediarådgivere hos Orchestra. Effektmåling er en svær og tung opgave at løfte som annoncør – og det er helt unikt, at vi, i kraft af indkøbsfællesskabet, kan tackle så stor en udfordring på tværs af annoncører. Netop af den den grund var vi ivrige efter at være med i testfasen fra starten, og jeg må sige, at de indledende resultater både er spændende og vigtige.”
En anden af pilot-kunderne er FitnessX. Anders Kristensen, kommerciel direktør i FitnessX, udtaler:
”For os gør løsningen en meget stor forskel. Det bringer os ud af cookiedata-dødvandet, og giver os et helt nyt niveau af datakvalitet at arbejde med i kampagneoptimeringen. Det har været vores ønske længe, men vi har ikke haft ressourcerne til det. Clarity giver os præcis den klarhed og viden, vi har behov for – og til en pris, vi nemt kan overskue, så et ellers avanceret værktøj pludseligt er tilgængeligt for os. ”
Uddybende baggrund
Siden cookie-problematikken for alvor blussede op som en følge af Databeskyttelses-forordningen, oplever vi, at vores branche har bevæget sig i 2 overordnede retninger.
Blandt en del af de bureauer – der ikke blot i apati har ’slået ud med armene’ – er der opstået en slags ”omgåelsesindustri”. Det går ud på at holde fast i de cookiebaserede løsninger så længe som muligt og kontinuerligt arbejde med ’smuthuller’. Hos Orchestra mener vi ikke at denne tilgang er holdbar eller bæredygtig – og som branche kan vi hverken være det bekendt overfor vores kunder eller overfor danskerne. Løsninger som disse strider, for det første, imod intentionerne bag GDPR-lovgivningen, idet man fortsat forsøger at følge brugerne så meget som muligt. For det andet gør man intet andet end at udskyde det uundgåelige.
Af samme grund har en række aktører valgt at gå nye veje med udgangspunkt i ambitionen om at udvikle økonometrisk baserede målesystemer. Hos Orchestra anser vi det som den helt rigtige vej for vores branche og for os selv. Desværre er denne løsning forbundet med høje omkostninger, og det er endt i en situation hvor de mindre og mellemstore annoncører, der har størst behov for at løsrive sig fra tech-giganternes silo-målinger, er dem, der ofte sidder mest fast i dem.
Historisk set har økonometrisk modellering altid været en relativt omkostningstung affære. Men fordi Orchestra’s indkøbsfællesskab pulje alle indtægter ved kundernes medie-indkøb, har vi tilsammen kunne finansiere det ingen af os var i stand til alene: vores helt egen banebrydende løsning på ’ægte’ digital attrituering. Det betyder altså, at alle vores kunder – uanset størrelse og uden merpris – får fri adgang til avanceret effektmåling på tværs af platforme.
Orchestra blev grundlagt i 2013 i samspil med kunder, som et modspil til branchen. Orchestra er et dansk alternativ til branchens traditionelle mediebureauer. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i samarbejde, og at de bedste samarbejder, bygger på tillid. Af samme grund har vi gjort vores rådgivning uafhængig af vores forretning. De råd vi giver, er altså ikke ‘farvede’ af, hvor stor en indtægt vores bureau kan få ved at anbefale dig ét medie frem for et andet.