Efter et grundigt pitch-forløb har VIA University College valgt at samle alle mediaaktiviteter hos Orchestras kontor i Aarhus. Det nye samarbejde dækker hele spektret fra kendskabsskabende aktiviteter til taktisk opsamlende rekruttering af studerende.
Valget sker som led i VIA University Colleges ønske om at styrke synergien mellem de forskellige marketingdiscipliner og på tværs af organisationen for at opnå større effekt som samlet brand.
Ulla Wiese, Leder af Rekruttering og branding, VIA University College:
Vi glæder os meget til samarbejdet med Orchestra, som vi valgte ud fra et meget stærkt felt. I udvælgelsen havde vi et stort fokus på search, da det er virkelig vigtigt at vores målgrupper let kan finde frem til vores uddannelser og kurser. Både de kendte indenfor fx sundhedsvæsenet, som de mindre kendte som fx klimaingeniør eller professionsbachelor i skat.
Derudover var vi optaget af at finde en samarbejdspartner, som har en transparent forretningsmodel, er optaget af at agere etisk forsvarligt – og forholder sig aktivt til den game changer AI er i vores fagfelt.
Det er vi overbevist om, at vi har fundet med Orchestra – og vi glæder os meget til samarbejdet.
Morten Bo Drljevic Christensen, Director & Partner hos Orchestra, supplerer:
– Vi er meget glade og stolte over valget af Orchestra i Aarhus som central bureaupartner. Vi er allerede startet godt op og ser meget frem til samarbejdet. Vi synes, at VIA er et spændende brand med et vigtigt formål – at uddanne fremtidens unge og understøtte livslang læring blandt voksne. VIA tager deres samfundsopgave seriøst og ønsker at hæve barren i deres branche – det gælder på den rene faglighed såvel som et stærkt fokus på etik og bæredygtighed.
At få lov til at samtænke search og kampagneaktiviteter på tværs af målgrupper, uddannelser og geografier er absolut en spændende faglig opgave, som stiller krav til at arbejde datadrevet, indsigtsbaseret og holistisk. En opgave som kræver en fælles indsats på tværs af Orchestras mediespecialister og rådgivere samt VIAs fagansvarlige.
Samarbejdet mellem VIA og Orchestra startede i januar 2026.
Om VIA University College
VIA University College (VIA) er en af Danmarks seks professionshøjskoler og blandt landets største institutioner for videregående uddannelse og efteruddannelse.
VIA tilbyder mellemlange videregående uddannelser – professionsbacheloruddannelser – i Region Midtjylland. Uddannelserne udbydes i 11 byer: Aarhus, Randers, Grenaa, Horsens, Silkeborg, Ikast, Herning, Holstebro, Nr. Nissum, Viborg og Skive. Derudover tilbyder VIA også en håndfuld engelsksprogede uddannelser målrettet internationale studerende.
Til personer, som ønsker at bygge ovenpå deres faglighed, udbyder VIA både hele efter- og videreuddannelser, men også en lang række enkeltmoduler på akademi- og diplomniveau, der kan tages som selvstændige forløb. Derudover udbyder VIA korte kurser, webinarer og faglige konferencer, der giver inspiration, netværk og ny viden. VIA samarbejder tæt med både offentlige og private aktører.
Om Orchestra
Orchestra er et uafhængigt dansk mediebureau, grundlagt i 2013 med ambitionen om at skabe et alternativ til de traditionelle aktører i branchen. Orchestra arbejder for større gennemsigtighed og højere effekt af kundernes marketing. Alle medieindkøb håndteres gennem et transparent indkøbsfællesskab, hvor betalingerne fra medierne åbent deles med kunderne – for at sikre uafhængig rådgivning uden skjulte incitamenter. Orchestra åbnede kontor i Aarhus i 2022 som led i bureauets øgede tilstedeværelse i Jylland.
For yderligere information kontakt:
Direktør og Senior Partner Kim Andreasen: tlf. 24 60 23 67 / ka@orchestra.dk