Nyhedsbreve

Januar 2024

Så kom vi igennem januar, og jeg håber, at alle holder fast i nye vaner, nytårsforsæt og andre gode takter, der skal gøre 2025 til et endnu bedre år end sidste år. Der er gang i verden med en ny (og orange) leder af den frie verden og tech-bros, der nu vil være de seje i klassen. For os i marketing handler det om en digital virkelighed, hvor holdninger og reaktioner fra brugerne (potentielt) kommer til at fylde mere – og dermed kan vi ikke undgå at forholde os til det.
Vi prøver at koge det hele ned i januars nyhedsbrev med links til lidt lytning, hvis I skal have alle detaljerne med.

Må jeg få jeres opmærksomhed?

Internettets altomfattende algoritmer har skabt et monster, der hungrer efter opmærksomhed og kan snuse sig frem til selv det mindste vink med en vognstang i jagten på at servere mere indhold, du kan lide – så du i sidste ende bruger mere tid på platformen. Konsekvensen er, at indhold, der kan fastholde opmærksomheden og skabe engagement – godt eller dårligt – bliver skubbet ud i æteren til en større og bredere målgruppe. Når man har gennemskuet denne dynamik, giver det også mening at udnytte algoritmerne ved at poste indhold, der skaber decideret vrede. For så ser folk mere og kommenterer mere, hvilket gør, at kreatøren får mere opmærksomhed og tjener flere penge.
Fænomenet rage baiting, der beskriver dette, er som sådan ikke nyt, og det udnyttes i forskellige ender af skalaen – husk fx det gode råd om, at man ikke skal spørge om hjælp på internettet, men skrive noget forkert så kommer der altid én, der retter dig med det rigtige svar. Den systematiske udnyttelse af princippet viser sig i højere og højere grad på tværs af platforme, specielt i form af typer som Andrew Tate eller den danske Kisoan Subakaran, der begge promoverer ekstreme holdninger for at skabe opmærksomhed. Dette er eksemplificeret i programmet ”Nemme Penge” fra DR, hvor det vises, hvordan den unge generation af kreatører udnytter polarisering til deres fordel
Dette er relevant for os i marketing, fordi vi oftest læner os ind i de dynamikker, der gør sig gældende på de sociale platforme, for at optimere vores betalte indsatser bedst muligt ved at lave indhold, der passer til platformene. Et mantra, der har gjort sit indtog sammen med TikTok og ’recommendation media’ generelt, er: “Hvis det ikke ligner en reklame, kan vi bedre fange brugeren.” – og flere annoncører har taget dette til sig med stor succes. Men skal annoncører skabe polaritet eller en chok-effekt for at øge effekten af vores markedsføring? Marketing løber også efter platformenes metrikker og optimerer mod effekt i form af klik, visninger osv. og gerne ned i millimetermål for at få mest muligt ud af vores annoncekroner. Men hvor langt skal eller kan vi løbe i optimeringens navn, før det reflekterer på vores brand? Og hvordan forholder vi os til, at en stor del af det indhold, vi indgår i på platformene, udelukkende er skabt for at få en reaktion ud af brugerne? Det tror jeg, vi kommer til at tale mere om i 2025.
Lyt til Ezra Kleins seneste podcast-episode: “Democrats Are Losing the War for Attention. Badly”, der løfter emnet op i helikopterperspektiv og går i dybden med, hvad opmærksomhed betyder i vores samfund. Vinklen er, hvordan TV-stjernen med overskrifterne har skabt et nyt opmærksomhedsklima (der afspejler dynamikkerne beskrevet ovenfor), hvor det handler mere om at eje æteren end at sige noget betydningsfuldt (eller 100% sandt). På denne måde ser vi endnu engang én af internettets mange dynamikker blive løftet ud i virkeligheden og definere verden omkring os – noget, vi i marketing ikke kommer udenom at skulle forholde os til. Lyt her på YouTube eller her på SimpleCast (kræver abonnement Spotify).

Tech-bros stempler ind!

Det kan ikke være gået nogens næse forbi, at første række til Donald Trumps præsidentindsættelse primært bestod af topcheferne fra de forskellige amerikanske tech-giganter: Google, Meta, Amazon og selvfølgelig Elon Musk. Men hvorfor sidder de der? Og hvorfor er Silicon Valley gået fra på papiret at være demokraternes og de venstreorienteredes højborg i den allerede progressive stat Californien til MAGA-støttere?
Det er et godt spørgsmål, som i min optik kan koges ned til tech-verdenens modenhed, der nu har nået et punkt, hvor deres påvirkning af samfundet har fået politikerne til at stille flere krav til disse virksomheder – hvilket i sidste ende, ifølge dem selv, hæmmer innovationen (læs: indtjeningen) og dermed konkurrenceevnen.
Sagt på en anden måde har tech-giganterne nu en modenhed og størrelse, der gør, at de på lige fod med medicinal-, olie- og andre kæmpeindustrier skal spille sig ind på den politiske scene for at bibeholde deres status. Trumps America First-strategi harmonerer derudover med tech-giganters formål og ønske om større dominans uden statslig indblanding – alt sammen i vækstens hellige navn. Og denne proces kræver i 2025 – med Trump bag roret – at man bekender politisk kulør offentligt for at sikre sig bedst mulige vilkår for sin virksomhed.
Det er relevant for os i marketing, fordi vi nu mere end nogensinde før potentielt skal forholde os til de platforme, vi bruger til at udkomme på. Hvor der før har været en bred opfattelse af, at medierne minimum har været neutrale, så har de store tech-platforme nu taget første skridt mod potentielt at blive politiske redskaber eller få et politisk islæt i form af deres chefers offentlige udtalelser. Tænk blot på Elon Musk og X/Twitter, som flere har fravalgt som annoncører, fordi det er svært at skelne mellem direktøren og platformen.
Lyt til enten podcasten Udsyn på DR, der har et glimrende afsnit om “Broligarkernes tid”, som du kan lytte til her, eller Search Engine’s afsnit om “The New Zuckerberg”, der fortæller en lidt mere nuanceret historie end ovenstående om, hvordan Mark Zuckerberg er endt med at støtte MAGA. Lyt her.