Vol. 3
Google og AI i alt
I sidste måned afholdt Google deres årlige udviklerkonference kaldet I/O, hvor de lancerer alle deres seneste produkter og opdateringer. I år annoncerede de 100 forskellige produkter/opdateringer. Fra AI Mode i Search, som er en ny funktion hvor du chatter dig frem til søgeresultaterne på samme måde som man bruger fx ChatGPT (forventeligt), til ”Try On”, der gør det muligt at prøve forskelligt tøj digitalt ved blot at uploade et billede af sig selv (også forventeligt?). Der stod ’AI’ på det hele (forventeligt), for det er stadigvæk slagmarken for tech-giganterne.
Specielt opdateringen af Googles AI-video-platform (Veo3) skabte bølger på de sociale medier, da man nu kan generere lyd og video sammen i en imponerende kvalitet – og så kan Google AI video platform gengive hvordan mennesker spiser spaghetti (hvilket er vigtigt).
Hvorfor er det vigtigt for os i marketing? Google er en af de største platforme inden for alt, der kan leve på internettet. Kerneforretningen er i princippet stadigvæk søgemaskinen, men efterhånden er der ikke et digitalt produkt, de ikke mestrer. Derfor holder alle stadigvæk øje med, hvad Google lancerer, for det har potentiale til at ændre hele vores digitale virkelighed. Og så er det interessant i det perspektiv, om AI bliver et kapløb om at have adgang, eller om de store tech-giganter blot bager funktionerne ind i de programmer og brugergrænseflader vi allerede bruger? Jeg tror mere på det sidste, og så handler det (som altid) om at have styr på sine data, så det kan sættes i spil – men intet nyt der.
Anbefaling: Jeg anbefaler at se 17 vilde eksempler på, hvad Veo3 kan her, og læse om de 15 største lanceringer her, for at kunne tale med i frokostpausen om, hvordan Google endnu engang holder sig relevant.
AI-agenterne slippes løs
Det næste skridt i AI-udviklingen er, at vi får adgang til agenter, der kan handle på vores vegne – fx bestille en rejse for dig eller opdatere samt sende dine Excel-ark ud fra en stemmekommando. Men for at det rent faktisk kan lade sig gøre på tværs af alle digitale tjenester og på tværs af internettet, kræver det et fælles regelsæt som fx MCP protokollen så computeren kan operere med ensartet logik. Det bliver relativt hurtigt nørdet og kommer til at handle om, hvordan computeren taler sammen, men artiklen her af Edwin Lisowski forklarer det faktisk ret simpelt – netop MCP protokollen og hvordan den teknisk adskiller sig fra den nuværende måde AI kan tilgå data. Det er en spændende udvikling, der betyder AI agenterne kan slippes løs på en ny måde – hvilket både giver anledning til fascination og bekymring. For reelt betyder det, at hvis MCP protokollen bliver standard, så åbner vi sluserne for kunstig intelligens og agenternes adgang til alle digitale tjenester, hvilket potentielt ændrer magtbalancen på internettet radikalt.
Som Matt Chmiel fra nyhedsbrevet ON_Discourse beskriver det:
“But here’s the tension: if MCP really works, it could blow up the current power structures of the internet. The rise of MCP means Spotify shrinks into an API. Salesforce fades into the backend. Apple’s walled garden gets flooded by outside agents. If your AI agent can move between all your services for you, the interface no longer matters, and the company that owns it no longer owns you. Which is why this isn’t just a protocol. It’s a power shift. ON_Discourse.“
Hvorfor er det vigtigt for os i marketing? Det er selvfølgelig smart at du kan sende din AI ud og klare ærterne for dig, men hvad gør vi når hele internettet er bygget op omkring at modtage menneskelige brugere – skal du så have ét site for mennesker og ét for computere? Der er en del tekniske spørgsmål, men der er også et spørgsmål omkring betydningen af branding. Bliver det nu endnu vigtigere at have et stærkt brand, så brugerne enten definerer deres søgning ud fra dig (”Find en rejse til England men det skal være med SAS”), eller du står stærkere når brugeren for et sæt muligheder tilbage fra AI agenten? Eller bliver forbrugeren – for første gang i verdenshistorien – ligeglad med hvem, der står bag den service eller det produkt de ønsker at købe, og dermed bliver det en 100% rationel brugerrejse, kun baseret på variabler computeren kan kvantificere? Det bliver nok en kombination, ligesom det er den dag i dag, og på den måde ændrer tingene sig ikke helt radikalt. Vi arbejder jo stadig med mennesker i sidste ende.
Og hvis du mangler noget at lytte til så anbefaler jeg altid Search Engine – afsnittet om The Dave and Buster’s Anomaly giver et indblik i hvordan teknikken kan drille på uforudsete måder nu alt er kode.
Vol. 2
I en verden præget af opbrud, usikkerhed og fremtidsscenarier, hvor kunstig intelligens og politisk uro spiller en stigende rolle inden for ethvert hjørne af vores virkelighed, er det vigtigere end nogensinde at rette blikket mod muligheder fremfor udfordringer – præcis som vi italesatte og diskuterede ved vores seneste Resonans-arrangement. Indrømmet, det er ikke let at navigere i en kompleks og turbulent verden. For hvor der usikkerhed, er der også utallige mulige udfald – men i dét ligger der også et væld af nye muligheder.
Med dette nyhedsbrev holder vi os til vores egen lille del af virkeligheden, nemlig marketing og medier, og de muligheder der byder sig inden for denne – uden at vi nødvendigvis skal forholde os til at verdenen (mange steder) brænder. Med disse ord håber jeg, at nyhedsbrevet denne gang giver et pusterum, hvor vi udforsker det, der er i bevægelse, snarere end det, der brænder, og hvor vi ser ind i de ting man ikke umiddelbart kan se, men som alligevel er der – hermed sidste uges nyheder.
Et kig i krystalkuglen?
Marketing er generelt en branche, hvor vi i høj grad bevæger os mellem fortid (hvordan performede vores kampagner?), nutid (hvordan optimerer vi igangværende kampagner?) og fremtid (hvordan planlægger vi den næste kampagne?). Vi bevæger os løbende mellem disse tidshorisonter for at sikre, at vi tager de rigtige beslutninger baseret på historiske data, og at kampagnerne i realtid performer som ønsket. Men når det gælder fremtiden, handler det både om at tro på at gentage ’det, der virker’, og at være opmærksom på ’det næste’. Vi møder dette konstant i form af trends, tendenser og forudsigelser, som ofte har en undertone af, at hvis du ikke følger med, så falder du bagud – eksemplificeret ved at der udkommer flere ’forecasts’ end nogensinde før. Dette nyhedsbrev er heller ikke uskyldigt i den sammenhæng.
Det kan være svært i en virkelighed, hvor vi konstant modtager eksekverbare data, og hvor det langsigtede perspektiv, som vi godt ved er afgørende, let træder i baggrunden. Kan vi overhovedet bruge disse forecasts og trendrapporter til noget? Måske ikke direkte, men de fungerer stadig som et værdifuldt værktøj til at forstå vores omverden og sikre, at vores marketing er gearet til den omskiftelighed, vi oplever og forventer mere af i fremtiden. Vores seneste Resonans tog emnet under kærlig behandling og opsummeringen heraf kan læses her hvis du ikke havde mulighed for at deltage i København eller Aarhus.
Anbefalingen: Har man mod på mere kan jeg anbefale to tekster om emnet – Matt Klein skriver fantastisk (og langt) om Meta Trends, og hvordan du bedst anvender spådomme om fremtiden her og Komma skriver på dansk (og velformuleret) om, hvordan du tager beslutninger med forskellige tidshorisonter her.
Det er relevant for os i marketing, fordi vi hele tiden bevæger os mellem taktiske og strategiske beslutninger på forskellige niveauer, men diskussionen om kortsigtet versus langsigtet perspektiv løses ikke på en formiddag. Det kræver mod og hårdt arbejde at etablere et strategisk stærkt fundament – velvidende, at alt kan ændre sig allerede i morgen.
Creators killed the video star!
Jeg har skrevet om det før (fordi jeg kan se ind i fremtiden): Vi ser en generation af unge, der er vokset op med YouTube, TikTok og andre sociale medier, hvilket betyder, at de i højere grad stoler på og anerkender ’creators’ fremfor traditionelle mediepersonligheder. Med andre ord vil man hellere købe chokolade af Mr. Beast end chokolademælk af Eva Mendes. Selvom udviklingen ikke er ny, begynder vi nu for alvor at se det manifesteret i danskernes medieforbrug. Det fremgår bl.a. af DR Medieudviklingen under overskriften ”YouTube indtager tv’s hjemmebane”, hvor flere og flere ser YouTube på store skærme og sammen med andre – ligesom traditionelt TV.
Internationalt viser studier som Deloittes seneste om sociale platformes dominans af medier og underholdning ligeledes, at den yngre generation i stigende grad fravælger traditionelle medier til fordel for creators men ikke nok med at deres medieforbrug styres heraf, så føler de sig også mere forbundet med og stoler mere på disse creators end tidligere generationer. Dette perspektiverer vigtigheden af ikke blot at forstå platformsvalget, men også at forstå og anerkende den skiftende dynamik, hvor indholdsskabere opbygger en mere personlig relation og troværdighed hos målgruppen sammenlignet med traditionelle medier – samt at traditionelle medier omvendt kan have svært ved at opbygge denne troværdighed som de historisk set har kunnet.
Anbefalingen: Læs hele Deloittes studie ”Social media platforms are becoming a dominant force in media and entertainment” her.
Det er relevant for os i marketing, fordi vi ofte taler om kanal- og medievalg i forhold til at ramme den unge målgruppe bedst muligt. Men vi skal også være opmærksomme på selve indholdet, vi sender i retning af de unge. Skellet mellem unge og ældre handler nemlig ikke kun om platforme, men også om, hvad der konsumeres. Ultimativt betyder det, at det, vi kommunikerer, skal være forståeligt for målgrupper, der ikke nødvendigvis har de samme referencerammer, og som har helt forskellige opfattelser af, hvad der udgør en stjerne.
Vol. 1
Så kom vi igennem januar, og jeg håber, at alle holder fast i nye vaner, nytårsforsæt og andre gode takter, der skal gøre 2025 til et endnu bedre år end sidste år. Der er gang i verden med en ny (og orange) leder af den frie verden og tech-bros, der nu vil være de seje i klassen. For os i marketing handler det om en digital virkelighed, hvor holdninger og reaktioner fra brugerne (potentielt) kommer til at fylde mere – og dermed kan vi ikke undgå at forholde os til det.
Vi prøver at koge det hele ned i januars nyhedsbrev med links til lidt lytning, hvis I skal have alle detaljerne med.
Må jeg få jeres opmærksomhed?
Internettets altomfattende algoritmer har skabt et monster, der hungrer efter opmærksomhed og kan snuse sig frem til selv det mindste vink med en vognstang i jagten på at servere mere indhold, du kan lide – så du i sidste ende bruger mere tid på platformen. Konsekvensen er, at indhold, der kan fastholde opmærksomheden og skabe engagement – godt eller dårligt – bliver skubbet ud i æteren til en større og bredere målgruppe. Når man har gennemskuet denne dynamik, giver det også mening at udnytte algoritmerne ved at poste indhold, der skaber decideret vrede. For så ser folk mere og kommenterer mere, hvilket gør, at kreatøren får mere opmærksomhed og tjener flere penge.
Fænomenet rage baiting, der beskriver dette, er som sådan ikke nyt, og det udnyttes i forskellige ender af skalaen – husk fx det gode råd om, at man ikke skal spørge om hjælp på internettet, men skrive noget forkert så kommer der altid én, der retter dig med det rigtige svar. Den systematiske udnyttelse af princippet viser sig i højere og højere grad på tværs af platforme, specielt i form af typer som Andrew Tate eller den danske Kisoan Subakaran, der begge promoverer ekstreme holdninger for at skabe opmærksomhed. Dette er eksemplificeret i programmet ”Nemme Penge” fra DR, hvor det vises, hvordan den unge generation af kreatører udnytter polarisering til deres fordel
Dette er relevant for os i marketing, fordi vi oftest læner os ind i de dynamikker, der gør sig gældende på de sociale platforme, for at optimere vores betalte indsatser bedst muligt ved at lave indhold, der passer til platformene. Et mantra, der har gjort sit indtog sammen med TikTok og ’recommendation media’ generelt, er: “Hvis det ikke ligner en reklame, kan vi bedre fange brugeren.” – og flere annoncører har taget dette til sig med stor succes. Men skal annoncører skabe polaritet eller en chok-effekt for at øge effekten af vores markedsføring? Marketing løber også efter platformenes metrikker og optimerer mod effekt i form af klik, visninger osv. og gerne ned i millimetermål for at få mest muligt ud af vores annoncekroner. Men hvor langt skal eller kan vi løbe i optimeringens navn, før det reflekterer på vores brand? Og hvordan forholder vi os til, at en stor del af det indhold, vi indgår i på platformene, udelukkende er skabt for at få en reaktion ud af brugerne? Det tror jeg, vi kommer til at tale mere om i 2025.
Lyt til Ezra Kleins seneste podcast-episode: “Democrats Are Losing the War for Attention. Badly”, der løfter emnet op i helikopterperspektiv og går i dybden med, hvad opmærksomhed betyder i vores samfund. Vinklen er, hvordan TV-stjernen med overskrifterne har skabt et nyt opmærksomhedsklima (der afspejler dynamikkerne beskrevet ovenfor), hvor det handler mere om at eje æteren end at sige noget betydningsfuldt (eller 100% sandt). På denne måde ser vi endnu engang én af internettets mange dynamikker blive løftet ud i virkeligheden og definere verden omkring os – noget, vi i marketing ikke kommer udenom at skulle forholde os til. Lyt her på YouTube eller her på SimpleCast (kræver abonnement Spotify).
Tech-bros stempler ind!
Det kan ikke være gået nogens næse forbi, at første række til Donald Trumps præsidentindsættelse primært bestod af topcheferne fra de forskellige amerikanske tech-giganter: Google, Meta, Amazon og selvfølgelig Elon Musk. Men hvorfor sidder de der? Og hvorfor er Silicon Valley gået fra på papiret at være demokraternes og de venstreorienteredes højborg i den allerede progressive stat Californien til MAGA-støttere?
Det er et godt spørgsmål, som i min optik kan koges ned til tech-verdenens modenhed, der nu har nået et punkt, hvor deres påvirkning af samfundet har fået politikerne til at stille flere krav til disse virksomheder – hvilket i sidste ende, ifølge dem selv, hæmmer innovationen (læs: indtjeningen) og dermed konkurrenceevnen.
