April 2026
I mit sidste nyhedsbrev skrev jeg om, hvordan vi skal nuancere vores blik på det fragmenterede mediemarked. At vi ikke længere kan få det hele til det halve, og at vi i stedet skal forberede os på en virkelighed, hvor kløften mellem medieforbrugere kun bliver større. Det stiller større krav til os som annoncører – både i medieplanlægningen, men i høj grad også i indholdsudviklingen.
Denne gang vil jeg prøve at skrive om et begreb, jeg er stødt på et par gange. Og som jeg ærligt talt ikke er sikker på, jeg helt forstår, og måske stadig ikke gør. Friktion i marketing.
Begrebet udspringer blandt andet af begrebet “friction maxxing”, som kort sagt handler om bevidst at gøre interaktioner mindre bekvemme i en verden, der ellers er blevet ekstremt effektiv og automatiseret. Et slags opgør med, at vi kan få alt, hvad vi vil, når vi vil, og hvordan vi vil – fra streaming til aftensmad – og i stedet søge mod noget, der kræver lidt mere. Mindre convenience. Mere effort. Mindre instant gratification. Mere “job well done”. Og som så mange andre tendenser, så oversætter vi det på et tidspunkt til marketing og så finder det naturligvis vej i vores samtaler. For hvis man følger logikken, så giver det jo god mening: Når alt er automatiseret, algoritmestyret og i stigende grad AI-genereret, så bliver det hele lidt ens. Lidt for glat. Og så opstår der et behov for det modsatte. Noget, der overrasker. Noget, der bryder mønsteret. Noget, der kræver lidt mere af modtageren.
Så når vi taler om friktion i marketing, handler det typisk enten om at bryde scrollturen med noget uventet indhold eller om at flytte mødet med forbrugeren ud i virkeligheden gennem oplevelser og aktiveringer, der føles mere meningsfulde. Og jeg kan godt følge behovet for at sætte ord på den bevægelse, men jeg er i tvivl om, hvorvidt vi taler om noget nyt eller bare et nyt begreb for et grundvilkår i marketing.
Det er måske her, jeg får en snert af “kejserens nye klæder”. For vi taler om friktion som en løsning på en udfordring, vi langt hen ad vejen selv har været med til at hjælpe på vej. Vi har jagtet billig rækkevidde. Vi har optimeret mod klik. Vi har produceret indhold, der kunne udkomme hurtigt og billigt på digitale og sociale platforme. Og nu, hvor AI accelererer den udvikling yderligere, så søger vi mod det modsatte.
Men er det ikke netop det, vi altid har forsøgt? At skabe opmærksomhed i et mediebillede, hvor konkurrencen om tiden er massiv? At lave indhold, der passer til platformens dynamik, hvad enten det er “ugly ads” på TikTok eller noget helt andet, som stopper scrollen? Og altid skabe de bedste forudsætninger for at give oplevelser med til dem vi fysisk møder enten gennem events eller nede i butikken? Ja, de offline interaktioner bliver formentlig vigtigere. Men de har jo altid været en del af marketing.
Så jeg synes faktisk, at mange af de ting, der ligger i beskrivelsen af friktion i marketing, i bund og grund bare lyder som… marketing. Evnen til at skabe meningsfulde interaktioner og eksponeringer i vores målgruppe. At sikre, at vores budskaber er så godt placeret og kommunikeret, at det enten bliver husket – eller får målgruppen til at agere. Det er jo ikke nyt. Det er vel bare det, vi altid har forsøgt i arbejdet med marketing. SÅ med andre ord er budskabet at vi skal passe på at ”…pakke ’as usual’ ind i pæne ord og gøre det til trends” som min kollega pænt formulerede – men huske på at en foranderlig verden er et grundvilkår i marketing som vi altid har og altid vil stå overfor.
Hvis du vil vide mere:
Friction maxxing 101: Læs mere om begrebet friction maxxing i her hvis du vil vide mere om hvordan du helt privat kan gøre livet lidt mere udfordrende!
Fra produkt til forandring: Joseph Pine argumenterer for, at virksomheder i højere grad skal bevæge sig fra at sælge produkter og services til at facilitere reel forandring for deres kunder. Det stiller nye krav til, hvordan vi tænker værdi og oplevelser og er et interessant perspektiv i en tid, hvor netop differentiering bliver stadig sværere – men minder os også om at nogle kunder køber ind i andet end et rationelt præsenteret produkt.
OpenAI TV: OpenAI har købt et tech-talkshow med en relativt nichepræget målgruppe af tech-interesserede, hvor man blandt andet taler om jobskifte blandt techarbejdere, som var det transfer deadline day i Superligaen. Er det endnu et eksempel på techvirksomheder, der køber medier for at skabe deres eget narrativ og styre historierne? (host host Jeff Bezos og Washington Post). Eller blot endnu et eksempel på, hvordan grænserne mellem tech-virksomheder, medier og platforme i stigende grad flyder sammen? (host host Jeff Bezos og Amazon Prime).
Tidligere nyhedsbreve
Vol 5
Sneen er så småt smeltet over det ganske land, og i februar trådte vi – ifølge den kinesiske kalender – ind i Ildhestens år (!). Ifølge Google AI Overview er netop Ildhestens år “…et sjældent og kraftfuldt år i kinesisk astrologi, kendetegnet ved intens energi, transformation, frihed og hurtig fremdrift. Denne element/dyr-kombination opfordrer til mod, handling og opbrud fra gamle mønstre, men kræver balance for at undgå udbrændthed.” Og på mange måder lyder det jo som marketing anno 2026.
Vi arbejder i en branche med konstant bevægelse, nye platforme, nye krav og nye kompetencer – hvor rollen i marketing i stigende grad også indebærer at forstå AI, data og teknologi. Tempoet er højt, forventningerne endnu højere. Men “Du er ikke alene”, som Sebastian synger. Og hvis Ildhestens år skal koges helt ned i øjenhøjde – så handler det nogle gange også om at turde følge sin mavefornemmelse og tage chancer. Også i marketing. 😉
Medieudvikling og tendenser: Starten af året er ofte lig med nye tanker og årsplaner – og med et naturligt tidspunkt til at stoppe op og spørge: Hvorfor gør vi egentlig, som vi gør? Det gør vi også hos Orchestra. Blandt andet ved at oversætte DR’s seneste medieudvikling til, hvad den konkret betyder for dig som annoncør (den kan du læse her). Og ved at invitere til Orchestra Resonans med netop DR og fokus på vores nye søgeadfærd, der i stigende grad foregår via AI-platforme som ChatGPT.
Hvad betyder udviklingen anno 2026 så set med marketingbriller? Set fra helikopteren sker der ikke revolutionerende skred. Men udviklingen fortsætter: fra offline til online, og mod en stadig større mediefragmentering. For marketing betyder det én ting: Den brede dækning kræver flere greb end tidligere. Flere medier på planen. Flere platforme. Og i stigende grad også tilstedeværelse i miljøer, hvor vi ikke bare kan købe os til opmærksomhed.
Det stiller større krav til prioritering, strategi og mod. For ja – vi skal følge udviklingen. Men vi skal også have ro i maven til at gøre det, der virker nu, samtidig med at vi bevæger os i takt med tendenserne.
Personligt er jeg et produkt af en generation, der så kabel-tv, læste tegneserier, magasiner og aviser, så premierefilm i biografen – men også downloadede musik fra Limewire, mødte nye bekendtskaber på Arto og i dag ser lige så meget YouTube som DR. Alle steder hvor reklamen var tro følgesvend og dermed efter tid bare en del af oplevelsen. Samtidig synes min 7-årige søn, at det er eksotisk at se reklamer, fordi hans primære medieforbrug består af Roblox og DRTV. Derfor er opmærksomheden faktisk nogle gange mere på reklamerne end fodboldkampen når vi sidder der i sofaen.
Min pointe er, at der stadig findes snitflader mellem medieadfærden på tværs af generationer, men overlappene bliver færre. Men vi skal huske på at vi ikke skifter medieforbrug fra den ene dag til den anden, og derfor er det vigtigt både at holde fast i det, der virker nu, og samtidig rette blikket mod det, der vokser frem.
Det kræver, at vi forstår og respekterer medieadfærd, der ikke ligner vores egen. For det er netop udfordringen: Det er spændende at tale om medietrends og tendenser – men også vanskeligt uden at spejle sin egen medieadfærd. Der er en vigtig balance mellem det, vi læser i rapporterne, og det, vi mærker i hverdagen. Strategisk handler det om at kunne rumme begge dele. At bevare roen i nutiden og samtidig bevæge sig med udviklingen.
Det bliver endnu vigtigere at holde fokus på effekt og undgå at gå i selvsving . I marketing er virkeligheden er nemlig ikke sort/hvid. Nogle ser stadig meget lineært TV. Andre gør ikke – og kommer aldrig til det. Derfor skal vi marketing ikke råbe ude fra polerne, men finde sandheden i detaljerne og nuancerne. Det er dér, de rigtige marketingbeslutninger træffes. (Sidste pointer tyvstjålet fra Thomas Huniche – tak herfra 😉)
Hvis du vil vide mere:
Gaming på medieplanen: Spilplatforme vokser år for år og er på mange måder uafhængige af annoncekroner. Til gengæld rummer de nogle af de fællesskaber, som mange oplever, at de sociale medier har mistet. Warc skriver her om Roblox, som er et af de største ”sociale spil”-platforme og om, hvordan spil kan bruges i din marketing.
Streaming niche: Et fragmenteret mediemarked skaber nye forretningsmodeller. USA har været – og er stadig – stedet at kigge hen for at spotte tendenserne. Jeg kigger blandt andet på Dropout, der er streaming til et meget specifikt comedypublikum, båret af den samme gruppe deltagere på tværs af formater. Det kan være et bud på, hvordan niche-streaming ser ud fremover. Også Smosh er et stærkt eksempel på, hvordan højkvalitetsindhold skabes direkte til internetgenerationen og som et produkt, der også kan sælges.
”Dont compete with Google”: Den gamle læresætning om ikke at konkurrere med Googles baseret på deres dominans af søgemarkedet bliver mere relevant som generel læresætning for hver AI-lancering. Pomelli er én af de produkter de har lanceret i rækken af AI drevne produkter. Tjenesten kan producere packshots i stor skala og uden teknisk snilde. Måske ikke revolutionerende – men endnu et eksempel på, hvordan søgegiganten i morgen kan overhale din startup, hvis ikke du tilbyder noget helt unikt.
Vol 4
Sidste uges nyheder er vågnet op efter vinterhi og klar til at ramme din indbakke hver måned i 2026 med refleksioner på alt det, der påvirker os i marketing. Formatet er ændret en smule, så nyhedsbrevet består af et længere skriv med tanker og refleksioner samt 3-4 links til historier, der er relevante, men som du som læser selv kan få lov til at dykke ned i. Der er altid plads til feedback og ris/ros, så ræk endelig ud med gode links eller inspiration til, hvad vi kan skrive om!
Vores sociale digitale verden: I seneste udgave af DRs Medieudvikling kan vi se, hvordan en stor del af den danske befolkning har overvejet at droppe de sociale medier. Argumenterne er en blanding af, at det er ’spild af tid’, ’…oplevelse af, at verden er i brand’, og at det gør en ’…usikker på mit eget udseende’, men samtidig viser analysen, at vi bruger sociale medier mere end nogensinde.
Hvorfor spørger man sig selv og sine venner, når snakken går på brugen af dopamin-maskinen, vi nogle gange prioriterer over vores egne børn? Svaret er nok en blanding af netop dopaminfixet, vaner, et behov for at følge med og det faktum, at vi mennesker er sociale flokdyr. I den populærvidenskabelige bog Sapiens skriver Yuval Noah Harari, at ’Gossip helped us rule the world’, da historier har bundet os sammen og udbredt ideologier/religioner m.m. I konteksten af sociale medier giver det mening, at vi netop bruger den digitale legeplads til at dele idéer, tanker eller ’hot takes’ som dette nyhedsbrev.
Det er da også det, respondenterne svarer, når de bliver spurgt, hvad fordelene er ved sociale medier, hvor sociale medier ’…giver mig de nyheder, jeg har brug for’, ’Det føles som at være en del af en stor TikTok-familie…’ eller ’…hvor folk inspirerer hinanden’. Det er altså menneskerne, fællesskabet og historierne, som driver os. Og det er meget symptomatisk for vores digitale verden lige nu – på den ene side af vægtskålen er vores lyst til sociale fællesskaber, og på den anden de store platforme, der gør alt for at fastholde vores opmærksomhed, uagtet om det er godt eller skidt for os.
Der er en del tanker på tværs af internettet netop om dette lige nu – fra ’skal vi bygge vores eget internet?’ til et ’return to real’, der går på, at autentiske brandinteraktioner, som fx løbe- og bogklubber, er fremtiden. I en marketingskontekst synes jeg, det er spændende at tage en dialog om, hvordan man ser sin annoncering i dette krydsfelt af modsatrettede tendenser ift. brugen af sociale medier, og hvor tæt vi kan komme på vores målgrupper i fremtiden uden det skader vores brand. Ønsker vi de store, brede platforme, hvor vi kan skyde vores indhold ud til masserne, eller at indgå i mindre fællesskaber for at sætte et større aftryk? Skal vi lave fællesskaber for at lykkedes som brand eller virker en-vejs-kommunikation også om 5 år? Og det er uden at inkludere diskussioner omkring menneske vs. maskine, der også kommer til at fylde i vores brug af de sociale medier.
Hvis du vil vide mere:
Apropos dopamin: AI-genereret indhold kryber sig ind i vores feeds, og nu er der dedikerede apps til at konsumere AI-slop ad libitum. DR skrev i efteråret om, hvordan AI har øget content-produktion og dermed skabt mulighed for uendelige dopaminfix.
Fællesskab eller butik? I samme genre har podcasten Search Engine lavet et afsnit om sociale medier fra Kina med udgangspunkt i ’Dubai-chokolade’-trenden. Altid et lyt værd.
Agenterne kommer: Det næste naturlige skridt i AI-udrulningen har hele tiden været AI-agenter, der kan agere på egen hånd på tværs af software og internet for på den måde at lave dit arbejde for dig, mens du nyder lidt AI-indhold. Clawdbot (der helt genialt skifter navn til Moltbolt, mens de er mest hypet) er en af spillerne på markedet, der for nyligt har brudt gennem mainstream-muren – sammen med Claude, der bliver ved med at udkomme med de funktioner, man tænkte ChatGPT skulle have. Læs mere om, hvad det er for noget, her.
Vol. 3
Google og AI i alt
I sidste måned afholdt Google deres årlige udviklerkonference kaldet I/O, hvor de lancerer alle deres seneste produkter og opdateringer. I år annoncerede de 100 forskellige produkter/opdateringer. Fra AI Mode i Search, som er en ny funktion hvor du chatter dig frem til søgeresultaterne på samme måde som man bruger fx ChatGPT (forventeligt), til ”Try On”, der gør det muligt at prøve forskelligt tøj digitalt ved blot at uploade et billede af sig selv (også forventeligt?). Der stod ’AI’ på det hele (forventeligt), for det er stadigvæk slagmarken for tech-giganterne.
Specielt opdateringen af Googles AI-video-platform (Veo3) skabte bølger på de sociale medier, da man nu kan generere lyd og video sammen i en imponerende kvalitet – og så kan Google AI video platform gengive hvordan mennesker spiser spaghetti (hvilket er vigtigt).
Hvorfor er det vigtigt for os i marketing? Google er en af de største platforme inden for alt, der kan leve på internettet. Kerneforretningen er i princippet stadigvæk søgemaskinen, men efterhånden er der ikke et digitalt produkt, de ikke mestrer. Derfor holder alle stadigvæk øje med, hvad Google lancerer, for det har potentiale til at ændre hele vores digitale virkelighed. Og så er det interessant i det perspektiv, om AI bliver et kapløb om at have adgang, eller om de store tech-giganter blot bager funktionerne ind i de programmer og brugergrænseflader vi allerede bruger? Jeg tror mere på det sidste, og så handler det (som altid) om at have styr på sine data, så det kan sættes i spil – men intet nyt der.
Anbefaling: Jeg anbefaler at se 17 vilde eksempler på, hvad Veo3 kan her, og læse om de 15 største lanceringer her, for at kunne tale med i frokostpausen om, hvordan Google endnu engang holder sig relevant.
AI-agenterne slippes løs
Det næste skridt i AI-udviklingen er, at vi får adgang til agenter, der kan handle på vores vegne – fx bestille en rejse for dig eller opdatere samt sende dine Excel-ark ud fra en stemmekommando. Men for at det rent faktisk kan lade sig gøre på tværs af alle digitale tjenester og på tværs af internettet, kræver det et fælles regelsæt som fx MCP protokollen så computeren kan operere med ensartet logik. Det bliver relativt hurtigt nørdet og kommer til at handle om, hvordan computeren taler sammen, men artiklen her af Edwin Lisowski forklarer det faktisk ret simpelt – netop MCP protokollen og hvordan den teknisk adskiller sig fra den nuværende måde AI kan tilgå data. Det er en spændende udvikling, der betyder AI agenterne kan slippes løs på en ny måde – hvilket både giver anledning til fascination og bekymring. For reelt betyder det, at hvis MCP protokollen bliver standard, så åbner vi sluserne for kunstig intelligens og agenternes adgang til alle digitale tjenester, hvilket potentielt ændrer magtbalancen på internettet radikalt.
Som Matt Chmiel fra nyhedsbrevet ON_Discourse beskriver det:
“But here’s the tension: if MCP really works, it could blow up the current power structures of the internet. The rise of MCP means Spotify shrinks into an API. Salesforce fades into the backend. Apple’s walled garden gets flooded by outside agents. If your AI agent can move between all your services for you, the interface no longer matters, and the company that owns it no longer owns you. Which is why this isn’t just a protocol. It’s a power shift. ON_Discourse.“
Hvorfor er det vigtigt for os i marketing? Det er selvfølgelig smart at du kan sende din AI ud og klare ærterne for dig, men hvad gør vi når hele internettet er bygget op omkring at modtage menneskelige brugere – skal du så have ét site for mennesker og ét for computere? Der er en del tekniske spørgsmål, men der er også et spørgsmål omkring betydningen af branding. Bliver det nu endnu vigtigere at have et stærkt brand, så brugerne enten definerer deres søgning ud fra dig (”Find en rejse til England men det skal være med SAS”), eller du står stærkere når brugeren for et sæt muligheder tilbage fra AI agenten? Eller bliver forbrugeren – for første gang i verdenshistorien – ligeglad med hvem, der står bag den service eller det produkt de ønsker at købe, og dermed bliver det en 100% rationel brugerrejse, kun baseret på variabler computeren kan kvantificere? Det bliver nok en kombination, ligesom det er den dag i dag, og på den måde ændrer tingene sig ikke helt radikalt. Vi arbejder jo stadig med mennesker i sidste ende.
Og hvis du mangler noget at lytte til så anbefaler jeg altid Search Engine – afsnittet om The Dave and Buster’s Anomaly giver et indblik i hvordan teknikken kan drille på uforudsete måder nu alt er kode.
Vol. 2
I en verden præget af opbrud, usikkerhed og fremtidsscenarier, hvor kunstig intelligens og politisk uro spiller en stigende rolle inden for ethvert hjørne af vores virkelighed, er det vigtigere end nogensinde at rette blikket mod muligheder fremfor udfordringer – præcis som vi italesatte og diskuterede ved vores seneste Resonans-arrangement. Indrømmet, det er ikke let at navigere i en kompleks og turbulent verden. For hvor der usikkerhed, er der også utallige mulige udfald – men i dét ligger der også et væld af nye muligheder.
Med dette nyhedsbrev holder vi os til vores egen lille del af virkeligheden, nemlig marketing og medier, og de muligheder der byder sig inden for denne – uden at vi nødvendigvis skal forholde os til at verdenen (mange steder) brænder. Med disse ord håber jeg, at nyhedsbrevet denne gang giver et pusterum, hvor vi udforsker det, der er i bevægelse, snarere end det, der brænder, og hvor vi ser ind i de ting man ikke umiddelbart kan se, men som alligevel er der – hermed sidste uges nyheder.
Et kig i krystalkuglen?
Marketing er generelt en branche, hvor vi i høj grad bevæger os mellem fortid (hvordan performede vores kampagner?), nutid (hvordan optimerer vi igangværende kampagner?) og fremtid (hvordan planlægger vi den næste kampagne?). Vi bevæger os løbende mellem disse tidshorisonter for at sikre, at vi tager de rigtige beslutninger baseret på historiske data, og at kampagnerne i realtid performer som ønsket. Men når det gælder fremtiden, handler det både om at tro på at gentage ’det, der virker’, og at være opmærksom på ’det næste’. Vi møder dette konstant i form af trends, tendenser og forudsigelser, som ofte har en undertone af, at hvis du ikke følger med, så falder du bagud – eksemplificeret ved at der udkommer flere ’forecasts’ end nogensinde før. Dette nyhedsbrev er heller ikke uskyldigt i den sammenhæng.
Det kan være svært i en virkelighed, hvor vi konstant modtager eksekverbare data, og hvor det langsigtede perspektiv, som vi godt ved er afgørende, let træder i baggrunden. Kan vi overhovedet bruge disse forecasts og trendrapporter til noget? Måske ikke direkte, men de fungerer stadig som et værdifuldt værktøj til at forstå vores omverden og sikre, at vores marketing er gearet til den omskiftelighed, vi oplever og forventer mere af i fremtiden. Vores seneste Resonans tog emnet under kærlig behandling og opsummeringen heraf kan læses her hvis du ikke havde mulighed for at deltage i København eller Aarhus.
Anbefalingen: Har man mod på mere kan jeg anbefale to tekster om emnet – Matt Klein skriver fantastisk (og langt) om Meta Trends, og hvordan du bedst anvender spådomme om fremtiden her og Komma skriver på dansk (og velformuleret) om, hvordan du tager beslutninger med forskellige tidshorisonter her.
Det er relevant for os i marketing, fordi vi hele tiden bevæger os mellem taktiske og strategiske beslutninger på forskellige niveauer, men diskussionen om kortsigtet versus langsigtet perspektiv løses ikke på en formiddag. Det kræver mod og hårdt arbejde at etablere et strategisk stærkt fundament – velvidende, at alt kan ændre sig allerede i morgen.
Creators killed the video star!
Jeg har skrevet om det før (fordi jeg kan se ind i fremtiden): Vi ser en generation af unge, der er vokset op med YouTube, TikTok og andre sociale medier, hvilket betyder, at de i højere grad stoler på og anerkender ’creators’ fremfor traditionelle mediepersonligheder. Med andre ord vil man hellere købe chokolade af Mr. Beast end chokolademælk af Eva Mendes. Selvom udviklingen ikke er ny, begynder vi nu for alvor at se det manifesteret i danskernes medieforbrug. Det fremgår bl.a. af DR Medieudviklingen under overskriften ”YouTube indtager tv’s hjemmebane”, hvor flere og flere ser YouTube på store skærme og sammen med andre – ligesom traditionelt TV.
Internationalt viser studier som Deloittes seneste om sociale platformes dominans af medier og underholdning ligeledes, at den yngre generation i stigende grad fravælger traditionelle medier til fordel for creators men ikke nok med at deres medieforbrug styres heraf, så føler de sig også mere forbundet med og stoler mere på disse creators end tidligere generationer. Dette perspektiverer vigtigheden af ikke blot at forstå platformsvalget, men også at forstå og anerkende den skiftende dynamik, hvor indholdsskabere opbygger en mere personlig relation og troværdighed hos målgruppen sammenlignet med traditionelle medier – samt at traditionelle medier omvendt kan have svært ved at opbygge denne troværdighed som de historisk set har kunnet.
Anbefalingen: Læs hele Deloittes studie ”Social media platforms are becoming a dominant force in media and entertainment” her.
Det er relevant for os i marketing, fordi vi ofte taler om kanal- og medievalg i forhold til at ramme den unge målgruppe bedst muligt. Men vi skal også være opmærksomme på selve indholdet, vi sender i retning af de unge. Skellet mellem unge og ældre handler nemlig ikke kun om platforme, men også om, hvad der konsumeres. Ultimativt betyder det, at det, vi kommunikerer, skal være forståeligt for målgrupper, der ikke nødvendigvis har de samme referencerammer, og som har helt forskellige opfattelser af, hvad der udgør en stjerne.
Vol. 1
Så kom vi igennem januar, og jeg håber, at alle holder fast i nye vaner, nytårsforsæt og andre gode takter, der skal gøre 2025 til et endnu bedre år end sidste år. Der er gang i verden med en ny (og orange) leder af den frie verden og tech-bros, der nu vil være de seje i klassen. For os i marketing handler det om en digital virkelighed, hvor holdninger og reaktioner fra brugerne (potentielt) kommer til at fylde mere – og dermed kan vi ikke undgå at forholde os til det.
Vi prøver at koge det hele ned i januars nyhedsbrev med links til lidt lytning, hvis I skal have alle detaljerne med.
Må jeg få jeres opmærksomhed?
Internettets altomfattende algoritmer har skabt et monster, der hungrer efter opmærksomhed og kan snuse sig frem til selv det mindste vink med en vognstang i jagten på at servere mere indhold, du kan lide – så du i sidste ende bruger mere tid på platformen. Konsekvensen er, at indhold, der kan fastholde opmærksomheden og skabe engagement – godt eller dårligt – bliver skubbet ud i æteren til en større og bredere målgruppe. Når man har gennemskuet denne dynamik, giver det også mening at udnytte algoritmerne ved at poste indhold, der skaber decideret vrede. For så ser folk mere og kommenterer mere, hvilket gør, at kreatøren får mere opmærksomhed og tjener flere penge.
Fænomenet rage baiting, der beskriver dette, er som sådan ikke nyt, og det udnyttes i forskellige ender af skalaen – husk fx det gode råd om, at man ikke skal spørge om hjælp på internettet, men skrive noget forkert så kommer der altid én, der retter dig med det rigtige svar. Den systematiske udnyttelse af princippet viser sig i højere og højere grad på tværs af platforme, specielt i form af typer som Andrew Tate eller den danske Kisoan Subakaran, der begge promoverer ekstreme holdninger for at skabe opmærksomhed. Dette er eksemplificeret i programmet ”Nemme Penge” fra DR, hvor det vises, hvordan den unge generation af kreatører udnytter polarisering til deres fordel
Dette er relevant for os i marketing, fordi vi oftest læner os ind i de dynamikker, der gør sig gældende på de sociale platforme, for at optimere vores betalte indsatser bedst muligt ved at lave indhold, der passer til platformene. Et mantra, der har gjort sit indtog sammen med TikTok og ’recommendation media’ generelt, er: “Hvis det ikke ligner en reklame, kan vi bedre fange brugeren.” – og flere annoncører har taget dette til sig med stor succes. Men skal annoncører skabe polaritet eller en chok-effekt for at øge effekten af vores markedsføring? Marketing løber også efter platformenes metrikker og optimerer mod effekt i form af klik, visninger osv. og gerne ned i millimetermål for at få mest muligt ud af vores annoncekroner. Men hvor langt skal eller kan vi løbe i optimeringens navn, før det reflekterer på vores brand? Og hvordan forholder vi os til, at en stor del af det indhold, vi indgår i på platformene, udelukkende er skabt for at få en reaktion ud af brugerne? Det tror jeg, vi kommer til at tale mere om i 2025.
Lyt til Ezra Kleins seneste podcast-episode: “Democrats Are Losing the War for Attention. Badly”, der løfter emnet op i helikopterperspektiv og går i dybden med, hvad opmærksomhed betyder i vores samfund. Vinklen er, hvordan TV-stjernen med overskrifterne har skabt et nyt opmærksomhedsklima (der afspejler dynamikkerne beskrevet ovenfor), hvor det handler mere om at eje æteren end at sige noget betydningsfuldt (eller 100% sandt). På denne måde ser vi endnu engang én af internettets mange dynamikker blive løftet ud i virkeligheden og definere verden omkring os – noget, vi i marketing ikke kommer udenom at skulle forholde os til. Lyt her på YouTube eller her på SimpleCast (kræver abonnement Spotify).
Tech-bros stempler ind!
Det kan ikke være gået nogens næse forbi, at første række til Donald Trumps præsidentindsættelse primært bestod af topcheferne fra de forskellige amerikanske tech-giganter: Google, Meta, Amazon og selvfølgelig Elon Musk. Men hvorfor sidder de der? Og hvorfor er Silicon Valley gået fra på papiret at være demokraternes og de venstreorienteredes højborg i den allerede progressive stat Californien til MAGA-støttere?
Det er et godt spørgsmål, som i min optik kan koges ned til tech-verdenens modenhed, der nu har nået et punkt, hvor deres påvirkning af samfundet har fået politikerne til at stille flere krav til disse virksomheder – hvilket i sidste ende, ifølge dem selv, hæmmer innovationen (læs: indtjeningen) og dermed konkurrenceevnen.
