Coronakrisens aftryk på mediemarkedet

Coronakrisens aftryk på mediemarkedet

For snart en uge siden stillede statsminister Mette Frederiksen sig på talerstolen og lukkede Danmark ned. Begyndelsen på en ny virkelighed – både for de danske forbrugere lige så vel for de danske virksomheder.

I denne artikel stiller vi skarpt på de to centrale sider af coronakrisen set i et medieperspektiv:

  • Coronakrisens betydning for danskerne medieadfærd
  • Coronakrisens betydning for det kommercielle mediemarked

Mediemæssigt byder den nye virkelighed på mange store ændringer, som er relevant for langt de fleste annoncører at tage stilling til: Hvad betyder coronakrisen for din målgruppes forbrugsmønster og herunder interesse i dit produkt eller sag? Bør du tilpasse din nuværende kommunikation? Ændre mediemix? Øge eller sænke dine medieinvesteringer? Alt sammen vigtige spørgsmål at stille sig selv.

 

  1. Tv-forbrug afspejler mere tid hjemme i stuerne

Tv-seningen har i den sidste uge taget et markant spring op. Fra et dagligt tidsforbrug på 2 timer og 33 minutter, ser danskerne nu tv i hele 3 timer og 5 minutter efter Mette Frederiksen i onsdags gik på talerstolen. En 20 % stigning svarende til lidt over en halv time ekstra tv-sening per dag.

Det er særligt DRs kanaler og TV2 Gruppen, som vinder de ekstra minutters tv-sening.

Under statsministerens tale i onsdags så hele 1,75 mio. danskere med på tv-skærmen. Flest fulgte med på DR (931.879 seere), men også TV 2 (667.755 seere) og TV 2 news (156.412 seere) havde flere seere.

Men det er ikke kun nyhedsforbruget, der stormer frem på tv. Mere tid hjemme påvirker positivt seertallene generelt i fladen.
For eksempel oplevede vi et løft på 70-120 % i seertal på de store underholdningsprogrammer i weekendens prime time sendeflade.

Stigning i seertal mærkes også på tværs af dagen, hvor særligt eftermiddag (kl. 12-18) er steget – her ser danskerne nu i snit 49 % mere TV.

Kilde: TechEdge, personer 3+ år (nationalt univers)

 

  1. I et mediemarked der er vendt op og ned, holder radio fast i sin position

Intet tyder på et fald i den totale radiolytning endnu. Der ses en lille tendens til, at lyttetiden skifter væk fra de kommercielle stationer over til DRs kanaler – formentlig båret af et øget nyhedsbehov. Den kommercielle share ligger derfor nu på 35 % mod en gennemsnitlig kommerciel share på 41 % for starten af 2020.

Kilde: TechEdge, personer 3+ år (nationalt univers)

 

  1. Biografen holder lukket

Som direkte reaktion på statens nedlukning af diverse offentlige institutioner samt kultur- og fritidsinstitutioner, lukkede samtlige danske biografer ned i torsdag sidste uge. Det betyder, at al biografannoncering ligeledes er sat på hold indtil videre.

 

  1. Forventningen til øvrige offline medier (outdoor og print)

På outdoor har vi ingen officielle tal at forholde os til, men det må forventes, at antallet af eksponeringer falder markant, når folk i langt mindre grad færdes ude.

Printmedierne har ej heller opdaterede læsertal, men det må forventes, at dagbladene (med undtagelse af trafikmedier) fastholder eller ligefrem øger læsertal – samt at der bliver brugt endnu mere tid på at læse det enkelte medie mere grundigt.

 

  1. Mindre kamp om annonceplads på social og i det programmatiske indkøb

På de sociale medier og i det programmatiske indkøb, som begge er auktionsbaseret, kan det mærkes, at en gruppe af annoncører har trukket stikket som konsekvens af coronakrisen. Dette vil typisk være annoncører inden for oplevelsesøkonomien, men kan i lige så vel grad være af alle mulige andre årsager og dermed brancher.
Alt i alt betyder det dog, at konkurrencen og kampen om annonceplads er blevet lidt mindre, hvorfor vi oplever lavere realiserede kontaktpriser.

Kilde: Orchestra kampagnebase

 

  1. Et øget nyheds- og underholdningsbehov styrker det digitale medieforbrug

Tager vi et kig på det bredere medieforbrug online, ses der på tværs af platforme en stigning af brugere samt tiden brugt på det enkelte medie.

På tværs af alle de brede danske nyhedsmedier er både besøgstal så vel som tidsforbrug og antal sidevisninger steget markant – igen forårsaget af det øgede nyhedsbehov blandt danskerne.
Stigning i besøgstal spænder sig over alt mellem 20-250 % stigninger afhængig af mediet. Derimod er device-fordelingen mellem desktop, mobil og tablet stort set uændret.

Vender vi blikket mod streamingtjenesterne er det ikke kun nyhedsbehovet, som sætter sit præg. Generelt er efterspørgslen efter underholdning eksploderet, ligesom vi så på TV, idet danskerne opholder sig mere hjemme og dermed søger mere ”hjemmeunderholdning”.
Det giver sig både til udtryk i et større tidsforbrug brugt på streaming men også en udvidelse af abonnentbasen.

Kilde: TV2, Politikens Hus, NENT Group, Berlingske Media

 

Det var ordene første uge inde i den nye virkelighed.
Hvad der sker herfra, tror jeg, vi alle er spændte på at følge – og kun de færreste tør komme med et bud på.

Vi hos Orchestra følger udviklingen tæt, og vil derfor vende tilbage med en ny opdatering på mediemarkedet i løber af de næste uger.

Tag endelig kontakt til os, for nærmere information.

 

 

Et medieetisk kodeks

Et medieetisk kodeks

For nyligt talte jeg med en journalist på et af landets store nyhedsmedier, der bekræftede den frygt som i noget tid har luret under overfladen. Nemlig, at man som nyhedsjournalist i et større omfang vurderes ud fra sin evne til at generere høje klikrater – velvidende at det risikerer at gå ud over både valg af emne og substans af indhold. Denne udvikling var tydeligt til stor frustration for journalistens faglige integritet. En frustration jeg sagtens kunne forstå. Men paradoksalt nok må jeg konstatere at være medskyldig i udviklingen sammen med resten af marketingbranchen. (mere…)