Fire fundamentale trin til en moderne search kontostruktur
Udviklingen i kunstig intelligens har i de sidste par år ændret den måde, man arbejder med søgeordsannoncering. Maskiner kan forudse trends og sammenhænge ud fra historisk data og foretage automatiserede beslutninger uden menneskelig indblanding. Også Google har sat alle skyts ind på machine learning, hvilket har skabt store forbedringer af den automatiserede budgivning. Smart bidding bruger en unik kombination af signaler fra brugerens adfærd til at sætte det rette bud i auktionsøjeblikket, og har dermed åbnet døren for en simplere kontostruktur. Vi bevæger os således væk fra en manuel og håndteringstung kontostruktur med målrettede kampagner og annoncegrupper, mod en mere automatiseret og simplere en af slagsen.
Som følge af denne udvikling, udkom Google i starten af 2021 med et sæt af opdaterede best practices til den moderne search kontostruktur. Tech-giganten opfordrer endnu engang den search-ansvarlige til at gentænke den måde, man arbejder med struktur og kontoopsætning. Med et løfte om reduceret spildtid, mere effektivitet og bedre resultater, fremlagde Google fire overordnede principper, som vi i denne artikel vil dykke ned i.