Danskernes forbrugeradfærd 2023

Danskernes forbrugeradfærd 2023

Startskuddet til 2023 er gået, og vi er vågnet til høj inflation, energikrise, rentestigninger, en krig i Europa. Listen er lang. Vi har alle hørt det før og er bekendte med den virkelighed, vi står midt i, men hvad betyder det for os og for de danske forbrugeres adfærd i det kommende år.

Orchestras Data & Insights Director & Partner Christina Kotzias Hørup er blevet interviewet til Berlingske Medias seneste nyhedsbrev, og giver her sine bud på, hvad vi kan forvente af de danske forbrugeres adfærd i 2023.

Sådan vælger vi produkter i 2023

Der er ingen tvivl om, at der bliver trukket i håndbremsen for vores store forbrugsfest, og at den forsat vil være trukket i 2023. Der er to primære faktorer, der vil have indflydelse på vores valg af produkter i løbet af 2023.

1. Tilbudsjagt er vores nye nationalsport
Vi ser, at andelen der mener, at tilbud er vigtigt er tredoblet, og at andelen der ‘i høj grad’ eller ‘meget høj grad’ er bekymret for den stigende inflation, ifølge Norstats undersøgelse ’Danskerne Her & Nu’, er oppe på 72%.

Vi ser, at det boomer frem med influencers, der giver gode råd til billig aftensmad – ”økonomimad”, informerer om, hvad det koster at vaske tøj, Facebookgrupper der rådgiver om, hvordan man kan spare penge ved f.eks. ikke at trække ud i toilettet og en interesse for høkasser, der er steget markant.

Det er en klar reaktion på, at danskernes realløn bliver mindre i den kommende tid, og dermed vil danskerne også udskyde både større og mindre køb og spare mindre op. Pris, og ikke mindst tilbud, vil have en større indflydelse på valg af produkt i det kommende år.

2. Bæredygtighed får medvind
I mindre grad fordi det er bæredygtigt, og i højere grad fordi det er økonomisk, soldarisk og trendy. Foruden den effekt det vil have, at vi reducerer vores forbrug, vil vi også stille nogle andre afgørende krav til de produkter, vi køber fremadrettet såsom timer og energimærke på vores hårde hvidevarer. Det vil også være af afgørende betydning, at det vi køber, har en lang levetid, og så er vi også blevet mere klar til at leje frem for at eje f.eks. tøj.

Mangfoldighed & humor bør fylde mere

I forhold til kommunikationen vil vi også se nogle tendenser i 2023. Foruden at taktiske budskaber formentlig kommer til at fylde mere i medielandskabet end tidligere, som et forsøg på at nå de kortsigtede mål, er der nogle tendenser, som man med fordel kan tappe ind i som brand.

En endnu mere mangfoldig mangfoldighed
Vi har de seneste år set at kampagner, der har brugt stereotyper eller kun repræsenteret én type mennesker har fået hug, og modsat har kampagner, der viser mangfoldighed fået anerkendelse af målgruppen. I det kommende år vil kravet til mangfoldigheden vokse yderligere.

I en undersøgelse, som vi hos Orchestra har lavet i samarbejde med Norstat, fandt vi frem til, at 19% af de 18-28 årige er i tvivl om deres køn. De unge mener, at der skal være plads til alle typer mennesker, og det er der også store forventninger til, at brands forstår og afspejler.

De flydende køn og en fornyet anskuelse af det feminine og maskuline har allerede fyldt meget i 2022, hvor bl.a. Tobias Rahim og Harry Styles har sat skub til dialogen og tankesættet, og nu er det kommet til, at brands også skal afspejle dette.

Giv os noget at grine af
Humor er et stærkt virkemiddel til at skabe cut through i kommunikation. Dette får en ekstra stor værdi i 2023. I en tid med mange udfordringer er der brug for lidt vi kan grine af, og derfor vil sjove kampagner klare sig endnu bedre i 2023.

Der er ingen tvivl om, at 2023 vil blive endnu et anderledes år. Vi har været i det før og er derfor omstillingsparate og klar til at tage hurtige og gode beslutninger, som det kræver i en krisetid.

Rigtig godt 2023 til jer!

 

Har du styr på, hvordan dit brand bliver præsenteret på Twitter?

Har du styr på, hvordan dit brand bliver præsenteret på Twitter?

Twitter har indført nogle nye ændringer til deres platform og organisation, som kan have indflydelse på din forretning. Det drejer sig i første omgang om falske profiler, GDPR-vanskeligheder og tekniske udfordringer. I denne artikel afdækker vi udfordringerne og giver gode råd til, hvordan du skal forholde dig, og hvilke forholdsregler du bør tage.

I starten af november 2022 annoncerede Twitters nye ejer, milliardæren Elon Musk, nye opdateringer til platformen i udvalgte markeder; USA, Canada, Australien, New Zealand og Storbritannien – og altså ikke Danmark i første omgang. Blandt opdateringerne var et abonnement kaldet Twitter Blue, som gav annoncøren en række fordele, heriblandt det eftertragtede blå-hvide flueben. Fluebenet er et signal til brugerne om, at afsenderen er verificeret af Twitter og de dermed er dem, de udgiver sig for at være.

Verificeringsfluebenet har indtil videre fungeret ret godt, fordi det sædvanligvis er en omstændig og nøgtern proces at blive verificeret på de sociale medier. Som annoncør skal man levere forholdsvis meget dokumentation for at bevise sig selv. Men nu har man kunne købe verificeringen uden bevismateriale for kun 8 dollars om måneden. Det er en selvsagt en deroute af hele konceptet omkring verificering, og har da også resulteret i en række falske profiler, som med et verificeringsflueben har kunne udgive sig for at være store virksomheder og kendisser. Denne problemstilling kan og har været meget skadende for de rigtige annoncørers brand safety. For enkelte virksomheder og brancher har det resulteret i kursfald på aktiemarkedet, f.eks. da en profil, som lignede medicinalvirksomheden Eli Lily annoncerede, at de havde gjort insulin gratis.

Efter en uges tid måtte folkene bag Twitter indse problemet og har sat funktionen på pause, muligvis efter at bilproducenten Tesla, som også ejes af Musk, var blevet plagieret. Indtil videre er Twitter Blue sat på pause til slutningen af november, så derefter kan det være, at det udrulles til flere markeder. Imidlertid har platformen indført et nyt mærkat, hvor der står ”official”, hvilket udvander meningen med verificeringsmærket. Så til syvende og sidst er det en funktion, der tjener penge til platformen, men ellers mest af alt forvirrer og misleder brugerne.

En af de andre større emner i medierne omkring Twitter er den større fyringsrunde Musk igangsætte kort efter overtagelsen. I forbindelse med denne har platformen bl.a. fået kritik for at afskedige deres Data Protection Officer og to andre med fokus på brugernes privatliv og overholdelse af GDPR. Det har Twitter til gengæld imødekommet ved at udnævne en Interim DPO.

Twitter har yderligere været ramt af tekniske problemer med deres to-trins-godkendelse, som fungerer som et ekstra sikkerhedsnet mod hackere. To-trins-godkendelsen går ud på, at man skal indtaste en ekstra kode, som ofte bliver sendt på sms, når man logger på platformen. Twitters to-trins-godkendelse virker stadig, men den funktion, der sender en sms med koden, har været nede, hvilket betyder, at folk ikke har kunne logge på deres profiler. Det er selv sagt et stort problem, for virksomheder som driver meget af deres forretning gennem Twitter. Der er snak om, at fyringen af flere af Twitters ingeniører og programmører potentielt kan resultere i flere af den slags tekniske udfordringer. Det vil tiden vise.

 

Hvordan skal du forholde dig?

Først og fremmest skal man forholde sig i ro. Men man bør samtidig tage sine forholdsregler og forsøge at forberede sig på, at opdateringen også udrulles i Danmark. Her kommer en række gode råd til, hvordan man sikrer sig imod de aktuelle bekymringer:

Gode råd:

  • Gør krav på dit virksomhedsnavn på Twitter. Hvis du ikke allerede har oprettet en profil på Twitter i din virksomheds navn, så er det en god ide, inden brugernavnet bliver taget af en anden bruger.
  • Bliv verificeret! Anmod om at få din profil verificeret. Hvis der begynder at komme falske profiler, er det en god ide at være først til at gøre krav på sin virksomheds identitet.
  • Prioriter sikkerheden. Sørg for, at alle med adgang til kontoen har slået to-trins-godkendelse til.
  • Hold dig opdateret om dit brand på Twitter. Monitorer omtaler af dit brand, så du kan reagere hurtigt, hvis der foregår noget svindel.

Ud fra et brand safety perspektiv, bør man som annoncør gør sig nogle overvejelser, inden man annoncerer på platformen. Twitter træffer nogle lidt uforudsigelige beslutninger for øjeblikket, som man kan blive konfronteret med, hvis man vælger at lægge sine annoncekroner i dette medie. Det vil langt fra være et problem for de fleste, men for nogle virksomheder kan det være mere risikofyldt, hvorfor det er noget, man som annoncør bør tage aktiv stilling til på lige vilkår med andre annonceringskanaler.

 

 

2021 – et Facebook-år fyldt med forandringer

2021 – et Facebook-år fyldt med forandringer

Krigen mellem Apple og Facebook er i fuld blus, netop som vi er gået ind i 2021. Kort inden årsskiftet annoncerede Apple en ny opdatering af deres iOS system; iOS14. Med opdateringen kommer en masse ændringer på især privacy området, indenfor iOS apps, herunder begrænsninger i opsamling af bruger- og adfærdsdata.

Men lanceringen af iOS14 har også medført, at Facebook har set det nødvendigt, at ændre på store dele af deres annonceringsplatform. De ændringer tager vi dig igennem her, og giver dig samtidig et overblik over, hvordan du komme i gang med at tilpasse din annoncering efter den nye virkelighed.

Ændringer i Facebooks tilskrivningsvinduer

Den første ændring i Facebooks annonceringsplatform, er allerede rullet ud og er nu en fast del af kampagnearbejdet – tilskrivningsvinduet går fra 28 dage til 7 dage. Tilskrivning, eller attribution, handler om hvordan værdien af en konvertering tildeles til de forskellige touch points i kunde- eller købsrejsen.

Tidligere har man kunne sætte sit tilskrivningsvindue i Facebook, til at inkludere 28-dages visninger og/eller 28-dages klik – at værdien af en konvertering kunne tildeles din Facebook-annonce, 28 dage frem efter en bruger har set din annonce eller klikket på den. Det vindue er nu fjernet, og du kan fremadrettet kun arbejde med 7 dages klik og visninger, eller 1 dags klik og visninger.

Det er dog ikke en dårlig ændring, i Facebooks annonceringsplatform. Jo længere et tilskrivnings-vindue er, jo større er sandsynligheden også for, at man gør noget andet i den periode (klikker på Google Ads, ser en Display annonce, osv.) Det vil i sidste ende kunne bidrage til endnu skarpere konverteringer, når man skal vurdere Facebook performance.

Ændringer i dataindsamling og konverteringsmåling

Med den nye opdatering til iOS14, skal iPhone-brugere fremadrettet give tilladelse til, at apps må opsamle deres data, som foregår ved en pop-up, første gang brugeren åbner en app. Opsamling af data kan være alt fra brugerens købsadfærd til hvilke websites brugeren besøger. Dermed kan tracking af data i et iOS-styresystem kun foregå, hvis brugeren har tilladt dette.

Denne opdatering og ændring kommer uden tvivl til at påvirke annoncelevering, segmentering og rapportering. Jo mindre data der er til rådighed, jo sværere bliver det at levere annoncer til de mest relevante målgrupper. Det er dog ikke en ny udfordring for annoncører, da det på mange måder minder om de ændringer for cookiepolitik, vi så i 2020.

Aggregeret hændelsesmåling i Facebook

Derudover er der nu en begrænsning for hvor meget data du rent faktisk kan indsamle og måle på, via Facebook Pixlen. Ændringerne fra Apple har medført, at Facebook indfører Aggregated Event Measurement (AEM), eller på dansk: Aggregeret hændelsesmåling.

Facebook beskriver det selv, som en løsning der er med til at understøtte bestræbelserne på at beskytte brugernes privatindstillinger. Det betyder dog, at nu begrænses typen og mængden af data, som annoncører kan sende til Facebook via Facebook-pixlen.

Med indførslen af aggregeret hændelsesmåling, har du muligheden for at kunne tracke webhændelser der også inkluderer data fra iOS-14 brugere – men med den enkelte store ændring, at du nu kun kan vælge op til 8 konverteringshændelser (en sporing af en bestemt adfærd/handling på dit website eller i din app) fra ét enkelt, verificeret, websitedomæne. Hvor du tidligere ikke havde et loft på antallet.

Derfor skal du nu til at definere hvilke punkter, der er de vigtigste for dig som annoncør at måle på, og som er vigtigst for at kunne skabe resultater med dine kampagner.

Sådan gør du dig klar til ændringerne

Ligesom da ændringerne til cookiepolitik og indsamling af data blev rullet ud, skabte det en del røre. Mister jeg nu adgang til data om brugerrejser? Kan jeg overhovedet segmentere på adfærd længere? Er mine resultater retvisende?

Det er klart, at ovenstående ændringer fra Facebooks side, kommer til at skabe nogle udfordringer. Det er en ny virkelighed man som annoncør skal forholde sig til. Men der er tiltag du allerede selv kan tage, for at komme godt i gang med den ny virkelighed.

Hvis du tidligere har arbejdet med 28-dages tilskrivningsvinduer, anbefaler vi, at du sammenligner den data med resultater skabt på 7-dages tilskrivninger. Så du på bedst mulig vis forstår, hvad det skaber af resultater og hvad det reelt set betyder for performance af dine Facebook annoncer.

Dernæst kommer arbejdet med aggregeret hændelsesmålinger. Her skal du først og fremmest have verificeret dit websitedomæne i Facebook, så du kan udvælge de 8 hændelser på det pågældende site. Verificering af domæne er forholdsvist simpelt, og vi har endda lavet en guide for at gøre det endnu nemmere. Læs guiden her.

Når dit website er verificeret, kan du komme i gang med opsætningen af dine 8 aggregerede hændelser. Heri ligger der en øvelse der handler om, at afveje hvor ”lidt” data du som annoncør har brug for, for stadig at kunne skabe forretningsmæssig værdi med dine Facebook-annoncer. For én ting er at udvælge de 8 hændelser og tilpasse opsætningen herefter, men en anden er, at begynde at overveje om jeres strategi for brugen af betalt annoncering på sociale medier skal tilpasses.

 

Ønsker du at vide mere om annoncering på sociale medier, og hvordan vi bedst muligt tilpasser strategi og håndtering efter den nye opdatering, så tag kontakt til Amalie Valentin, Head of Social på av@orchestra.dk.